Hvem kritiserer dig mest?

Det isner indeni, kroppen holder op med at trække vejret og stivner…
jeg begynder at lede efter en udvej,
jeg vil væk!
NU!
Men nej, der er ingen udveje.
Det er der aldrig.

Tilstanden og tankerne blander sig og fylder til sidst det hele:
“Jeg er ikke god nok. Det var bedre, om jeg ikke var her. Hvad er der i vejen med mig, siden hun ikke kan li’ mig? Ingen kan li’ mig. Selvom nogle er venlige, så er det bare deres facon. Jeg er ikke værd at holde af…”
Kroppen trækker sig sammen og et strejf af kvalme breder sig.
Kunne jeg bare forsvinde i et musehul eller fordampe i den blå luft…
Det er så pinligt, at det er ulideligt!

Skam er den her frygtelige størrelse,som ingen ønsker at tale om. Men vi bliver nød til at tale om skam! -Brené Brown

SKAM! Dette er en tilstand af skam

I mange år vidste jeg ikke, at det var skam.
Jeg tænkte om SKAM: “Det er noget, som de, der har været udsat for voldsomme overgreb, måske allerede i barndommen, har. Eller mennesker, der er stærkt religiøse.”

Indtil døren åbnede sig via SE (SE = Somatic Experiencing, der er en nænsom måde at hele traumer på, som Peter Levine har udviklet).

Choktraumer går hånd i hånd med skam. I traumeøjeblikket kommer du nemlig udenfor din indflydelse, du mister din kontrol af livet. Og du bliver derfor nemt rystet i, hvem du er.

Du mister oplevelsen af at kunne håndtere den voldsomme situation – eller nogle gange lige så overvældende, at du ikke forstår kroppens reaktion (kamp/flugt/frys) eller efterreaktion (rystelser), der kan være ret udtalte.
De er sunde, og kroppens natrlige måde at aflade choktraumeenergi på.

Dette kontroltab kan nemt give dig opfattelsen, at du ikke er god nok, at der er noget i vejen med dig, at du er forkert og pinlig.

Skam er frygten for at miste tilknytningen, frygten for ikke at høre til i relationen.

Skam er sjælens sump. Tag galocher på og find din vej igennem. -Brené Brown

 

Hvem kritiserer dig mest?

Hvem er hårdest ved dig? Andre mennesker eller dig selv?
Det er du 99 % af tiden garanteret selv!

Skam har 2 måder at styre dig på:

  1. Ved at kritisere dig: Du er ikke god nok, smuk nok, intelligent nok, succesfuld nok, rig nok, slank nok, underholdende nok, glad nok.
  2. Ved at spørge dig: “Hvem tror du, at du er?

Hvad gør du, ved disse 2 – din indre kritiker?

  1. Find ud af, hvor den kritiske stemme kommer fra
    Tip: kig også i din barndom. Det er ikke sikkert, at nogen har sagt disse ting til dig. De kan lige så godt være blevet sigaleret til dig inddirekte
  2. Selvom du sikkert er møjtræt af den kritiske stemme, så undersøg på hvilken måde, den faktisk har beskyttet dig.
    Oprindeligt.
    Og nu!
    Du kan være sikker på, at dens intention er positiv.
    At den arbejder på at passe på dig. Endda at du kan blive elsket.
    Tro mig, jeg har siddet de sidste 25 år med 1000vis af mennesker og deres indre kritiker, som jeg kalder den stemme. Og alle som en af de indre kritikkere har de ønsket mere kærlighed til ejermanden
  3. Hvis det er muligt for dig, så værdsæt dens intention og dens store indsats.  Måske har den arbejdet 24/7 uden ferier eller bare en fridag
  4. Hvis du er for vred på din indre kritiker til at værdsætte den, så tillad vreden. Sig (du kan evt. skrive det på papir) til din indre kritiker:
    1. Jeg er vred på dig over alle de gange, du har sagt at …..”
    2. Jeg er så vred, så jeg kunne have lyst til at….”
  5. Bed derefter din indre kritiker om at hjælpe dig med at blive elsket og være en del af gruppen, på en for dig bedre måde!

Livet handler om virkelig at turde, det handler om at turde være i “arenaen”
Når du lander i at forstå – at kærlighed og tilknytning, dit værd er en fødselsret og ikke noget, som du skal gøre dig fortjent til – er alt muligt! -Brené Brown

Det er vigtigt at adskille skyld og skam

Der er nemlig stor forskel på de to. Evnen til at kunne tolerere skyld, gør en verden til forskel. I skyld tager du ansvar for dine handlinger.
At kunne være med skyld,  skam kasserer du dig selv

Skyld er, at du har gjort noget forkert. Du siger måske: “Undskyld, jeg er ked af, hvad jeg gjorde”

Skam er at du er forkert. Du siger eller tænker: “Undskyld, jeg er forkert!”

Skam har en høj sammenhæng med

  • afhængigheder
  • depressioner
  • agressioner
  • mobning
  • spiseforstyrrelser
  • selvmord

Evnen til at tolerere skyld ophæver skammens indflydelse -Brené Brown

Skyld er ubehagelig, men man kan vænne sig til at tolere den. Og den opløser skammens indflydelse. For i skylden tager du ansvar for dine handlinger. Og dem kan du ændre, hvis du vil. Mens du samtidig ikke ER forkert og uelskelig.

De eneste, der ikke oplever skam, er dem, der ikke har indlevelse, medfølelse og relationsevner, Dem, der er sociopater -Brené Brown

 

Skam har brug for 3 ting for at stortrives:

  1. At være hemmelig
  2. Tavshed
  3. Fordømmelse

I empatien kan skam ikke overleve.

Hvis vi skal finde vejen tilbage til hinanden, er vejen SÅRBARHED.

Måske har du det lidt som Brené og jeg har haft det. Vi ville være stensikre på at lykkes og være perfekte, før vi kastede os ud i tingene.

Men ingen gider at være sammen med nogen, der er perfekte! Vi vil gerne opleve din sårbarhed. Det er der, vi kommer til at holde af dig <3

Først når du viser, hvem du er helt autentisk, kan du føle dig elsket! -Connie Kragelund

 

Artiklen her er stærkt inspireret af nedenstående TED-TALK med Brené Brown

When you lose your capacity to care what other people think, you’ve lost your ability to connect. But when you’re defined by it, you’ve lost your ability to be vulnerable. That tightrope is what my talk is about, and I think that balance bar we carry is shame resilience.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

3 × four =