Grunden til, at du stadig er single – selvom du har et godt liv

Det her spørgsmål bliver jeg stillet igen og igen af klienter og kursister:

Jeg har et godt liv – men ingen kæreste?

Jeg føler, jeg p.t. har et godt liv… jeg er nået langt med mange af mine mål. Jeg er taknemmelig over så mange ting hver dag. Jeg har et fantastisk netværk af dejlige veninder og et godt solidt forhold til min familie.
Jeg er også rigtig glad for mit arbejde.
MEN – jeg har ingen kæreste … og mit spørgsmål er: Skal jeg leve resten af mit liv uden kæreste? Jeg føler slet ikke selv, jeg er færdig med kys og berøring og dejlige romantiske stunder med en mand – men er ikke løbet ind i den rette siden skilsmissen…
Det her scenarie er desværre dagligdag for mange mennesker – ikke kun for denne spørger.

Selvom dit liv lykkes på alle mulige andre planer, så kan du samtidig godt have svært ved at få kærligheden til at blomstre:

  • Skal du slå dig til tåls med, at det er sådan for dig?
  • Skal du give slip på drømmen om at opleve den glædesfyldte, vedvarende, romantiske, dybe, trygge, sexede, sjove, berigende kærlighed?
  • Skal du nøjes, eller skal du være single for altid?

Hvis du spørger mig, er svaret nej!
For kærligheden kan også lykkes for dig!
Jeg er rimelig sikker på, at det gælder lige præcis for DIG.

Det er jeg sikker på, fordi jeg har set det ske så mange gange hos mine klienter og kursister.
Vi er designet med Den trygge tilknytningsform, og det er herfra kærligheden opleves og udfolder sig. Kærligheden til dig selv og kærligheden i forhold til andre/en partner.

Den trygge tilknytning findes altså allerede inde i dig. Kunsten er at frigøre dig fra de gamle automatiske og uhensigtsmæssige beskyttelsesreaktioner, der har lagt sig udenpå. Det er nemlig præcis dem, der nu forhindrer kærligheden i at komme ind i dit liv i form af en kvalitetskæreste. De helt samme reaktioner, som du engang, ofte ubevidst, har udviklet for at passe på dig selv. Passe på dig i situationer, hvor der manglede kærlighed (beskyttelse, omsorg, nærhed, indlevelse mm.).

Du kan frigøre dig

  • ved at styrke den del af Den trygge tilknytning, som allerede findes i dit liv, og tage det til dig.
    Når du har gode relationer til venner og/eller familie, ja så kan du jo allerede det her med at relatere. Det er princippet det samme som med en kæreste. Også selvom det seksuelle kommer i spil med en kæreste.
    Kan du tage det til dig liiiige nu, at du ER god til (nogle) relationer?
    Også selvom det måske ikke er til mennesker, men måske til dyr, naturen eller det spirituelle. Det er stadig at relatere
  • ved at hele de knubs, som har fået dig til at lukke ned for kærligheden.

Det er meget enkelt – men ikke altid så nemt…

Hvis dit liv i øvrigt fungerer, og det kun handler om en kæreste
S
å har du med al sandsynlighed lukket ned for kærligheden i situationer, som omhandler kærester.
Altså noget som er sket tidligst i din pubertet og senest i forholdet til din sidste betydningsfulde kæreste.
Dette gælder også, hvis du aldrig har haft en rigtig kæreste. Så er et relevant sted at hele, lige dér, hvor du begyndte at føle dig forkert eller opgivende pga. en manglende kæreste.

Dybest set har du på kæreste-området forladt dig selv og dine drømme. Måske fordi en, du var forelsket i eller elskede, forlod dig. Eller du føler dig forkert, oplever at der er noget i vejen med dig eller med mænd/kvinder. Kunsten er, at få dig tilbage TIL DIG SELV!

Du kan godt have været den, der gik – og stadig have en oplevelse af at blive forladt! Eksempelvis hvis din partner ikke ville være med til at gøre det, der skulle til for at jeres kærlighed kunne udfolde sig imellem jer.

Når du er lukket ned, kan en kæreste paradoksalt nok være det, som du drømmer mest om. Du kan endda synes, at du bare er SÅ klar til kærligheden…fordi lukningen ligger i det ubevidste, og du derfor ikke kan mærke den.
MEN du kan se resultatet, hvis du er lukket: Kærligheden vil ikke lykkes! Den rigtige dukker bare ikke op, han/hun er ikke interesseret eller det holder kun nogle få øjeblikke.

Du kan åbne for kærligheden igen ved at hele de oplevelser, der fik dig til at lukke. Så kommer du ind i nuet og Den trygge tilknytning – her hvor kærligheden bare ER. (Hvis det er lidt svært – og det oplever ret mange – så kan du få hjælp af sådan en, som mig).

Hvor og hvornår kom du til at lukke ned for kærligheden?

Hjælpetip: Det kan være ved flere situationer/forhold

Skriv gerne en kommentar her (den lille boble oppe i højre hjørne). Så kan du både støtte dig selv og inspirere alle de andre, som har oplevet noget tilsvarende.
Jeg læser det hele, og svarer så vidt muligt også.

 

8 thoughts on “Grunden til, at du stadig er single – selvom du har et godt liv

  1. Jeg kan huske at jeg efter mit andet forhold sagde til mig selv at nu turde jeg ikke kærligheden mere. Første forhold varede i fem år. De fire gik ikke særlig godt. Jeg blev underdanig da han ikke ønskede jeg forandrede mig og blev udadvendt og for ikke at miste ham lavede jeg mig usynlig for omverdenen og mistede mig selv. Så var han mig utro. Jeg var nok blevet for kedelig. Han mistede respekten for mig og kritiserede mig ofte kontrolerede mig og var jaloux. Den næste kæreste havde jeg i et halvt års tid og så var han også utro. Jeg var taget på en længere rejse for ingen mand skulle bestemme over mig igen men jeg plejede nok ikke forholdet godt nok. Efter de to forhold turde jeg ikke gå ind i et forhold med nogen jeg var forelsket i og jeg blev kæreste med en som jeg var rigtig glad for i fire år. Han var sådan en som aldrig ville gøre mig fortræd men jeg endte med at såre ham for jeg blev ved med at føle der manglede noget han var blevet min bedste veninde. Jeg lavede nogenlunde samme nummer igen med en ny kæreste som jeg havde i to et halvt år. Dejlig rummelig mand men jeg var altid lidt utilfreds. Min næste kæreste havde jeg i et halvt år vi passede på mange måde godt sammen men igen manglede jeg wn seksuel gnist og jeg havde også fået en ide om at jeg skulle føle stor længsel og smerte for at det var den rigtige følelse og at der skulle være hed sex og så var han meget ivrig. Jeg gik herefter ned med stress og depression og har lidt svært ved stadig at finde ud af hvad der skete i forholdet. Den sidste jeg har været sammen med over et par måneder varede også knap et halvt år. Her trode jeg jeg havde fået det hele men oplevede at vi begge var bange for kærligheden og det var hedt sexuelt men vi var lukkede for hinanden og meget forvirrede. Jeg satsede alt på ham men dermed også mig selv jeg ventede og ventede på at han ville mig rigtigt og jeg glemte mig selv og endte igen i en depression og i total forvirring over hvad der skete med os. Siden da har jeg igen haft en følelse af at ha mistet troen på kærligheden og mig selv. Jeg orker næsten ikke mere se nogen mand. Jeg har været uden forhold nu i ca fem år hvor jeg har datet i kortere tid men endten vil de eller så vil jeg. Vil så gerne opleve gensidig kærlighed varrig og dyb. Det tror jeg ikke jeg har oplevet og jeg er blevet i tvivl om hvad kærlighed er og hvad jeg kan forvente og hvilke krav jeg kan tillade mig. Jeg er opvokset i en helt alm. Familie tænker jeg men jeg har ikke haft tillid til at mine forældre tog mig alvorligt og jeg har været rigtig go til at tilpasse mig. Jeg har i det meste af min ungdom følt mig meget følsom og lidt forkert tror jeg og ret bange for andres domme af mig. Jeg har godeveninder og har et ok forhold til min familie men jeg føler stor skyld og jeg føler mig lidt som en fiasko. Mit højeste ønske har altid været at blive mor med en mand i kærlighed men jeg er 40 nu og har ikke så meget håb tilbage og jeg føler lidt jeg har mistet gnisten og meningen med livet dog uden at jeg føler mig deprimeret. Jeg har altid følt at jeg har skulle ligge mig underst i et hiraki for så gled tingende nemmere og nogen skal jo gi sig så det har altid været let for mig at gi mig og altid svært for mig at bestemme eller diskutere. Jeg har haft svært ved at mærke behov og sætte sunde grænser men jeg er ved at lære det. …

  2. Jeg mødte min mand på et dating site, og vi var sammen i flere år.. men efter lidt tid, så døde forholdet.. vi kom op og skændtes ofte, og det gik ikke i længden.

  3. Hej, jeg er 51 år. Blev skilt for 2 år siden. Var i forholdet i 15 år. Et ægteskab hvor jeg bare forsvandt mere og mere mentalt. Manden jeg var gift med, havde det dårligt med sig selv, var altid negativ og sur, på mig, på huset, på haven – stort set alting.Intet var fint i hans øjne. Jeg manglede bare kærligheden, prøvede at få det til at fungere. Men det ville ikke lykkedes. Så jeg byggede en mur op omkring mig, lukkede af for følelserne. Efter flere år i en boble tilværelse valgte jeg at træde ud af ægteskabet. Ikke sagt jeg ikke selv har en del af skylden, for det har jeg nok. Viste bare ikke hvordan jeg skulle redde ægteskabet, ville nok heller ikke for vi havde ikke noget intimt i flere år. Havde slet ikke lyst. Men nok fordi jeg lukkede mig inde i mig selv. Gjorde mig hård. Håber at have lært af det. Ved at jeg aldrig kunne falde for en mand med de egenskaber igen. Men savner bare kærligheden, men med den rigtige. Men ved ikke hvem det skulle være.

  4. Jeg har boet alene i over 14 år ….har været en stor og frodig kvinde, der tiltræk mænd som ikke ville vise sig offentlig med mig.Ikke så meget som bare at handle ind sammen.Jeg tabte så70 kg og kunne mærke de kom retur :O….For to år siden mødte jeg så en der ville gå med mig på gaden :O ….det var vildt mærkeligt, men faktisk dejlig 🙂 …efter 4 måneder mister jeg mit ene bryst og jeg synes ikke, at han skulle ha en halv kvinde, så jeg bryder ud. Siden har jeg ikke turde ha nogen tæt og har i perioder svært ved selskab med andre kvinder…( de er mere værd end mig) .Om et par dage bliver jeg rekonstrueret og håber at jeg snart kan/tør møde kærligheden igen, hvis bare jeg turde…

  5. Pyha jeg er nok en af dem der har givet op….det lyder lidt trist kan jeg godt selv læse. jeg er 51 år og har boet alene hele mit liv på nær 3 år hvor jeg boede sammen med min daværende kæreste. Vi kunne ikke finde ud af det sammen, og skiltes men blev ved med at ses og komme i det samme fællesskab og var lidt kærester on and off indtil han blev gift. For snart 3 år siden kom han og deklarere sin store kærlighed til mig og at han havde tænkt på mig hver dag de sidste 10 år og at han kunne gå ind i rum og mærke hvis jeg var der ….jeg havde det på samme måde med ham …..Vi skulle blive gamle sammen. Han blev skilt og 3 mdr efter kom han til bag og sagde at det gik ikke…han ville ikke mere…..I bagklogskabens ulidelig klare lys kan jeg jo godt se at han blot brugte mig som grund for at blive skilt….Ganske få måneder efter vores brud fandt han en anden som han nu bor sammen med…..Av det gjorde ondt på mit i forvejen lave selvværd…jeg er hende der har en stor vennekreds, hende der er gudmor for vennernes børn, hende der aldrig selv fik børn, fordi jeg dybest set ikke turde tosomhed, hende man ringer til hvis har problemer, hende der har en god økonomi, hende der er ok til sit job, hende der har en alt for ung elsker, hende der stadigvæk bor til leje fordi hun ikke vil bindes af et hus….hvis nu han alligevel dukkede op….men også hende der skjuler sin ensomhed bag låste døre, når der skal lades op…….hende der har begravet begge sine forældre og kun har en storebror som eneste familiemedlem…..det lyder sgu da lidt trist…
    Det at gå ind i et parforhold og tabe mig i vægt er nok de to mest angstprovokerende ting jeg kan forestille mig og samtidig det jeg ønsker mig mest i livet…….så hvorfor fanden har jeg aldrig kunnet knække tosomhedskoden….mærkeligt!!!!!!

  6. JA … det lyder sååå bekendt, at føle parathed til kærlighed.
    Sådan har jeg følt det siden 2000
    Det er 14 år siden, skilsmissen ( efter 16 års ægteskab )
    Siden har jeg bevaret troen på kærligheden , og lært en masse om mine mynstre, mig selv og min modstand.
    Opdagede for 7 år siden at jeg altid forelskede mig i en mand hvor to sider prøvede at rummes. Den side jeg var vild med, og den side der gjorde mig mega utryg, og bange.
    Siden denne nye erkendelse tog jeg beslutning om at nu skal der være slut med at føle sig revet i to. DER SKAL FØLES SAMLET. Kroppen lyver nemlig aldrig ! Skulle lære at stole på kroppens signaler dette er måske de vigtigste skridt at kunne favne og elske sig selv. Og de næste 7 år er gået … med at komme tættere på mig selv, blive tryg have tillid til mine reflektioner ….. at bevare troen at det vil lykkes.
    Har faktisk taget et vigtigt skridt .. turde handle på at gå efter kærestepotentiale.
    Singlen 😉

  7. Ikke haft kæreste siden 2009. Efter 2 gange at blive valgt fra hmm. Har været på date, men får ikke lyst til at komme tættere på eller bliver nysgerrig og vil vide mere 🙁 Savner nærvær, at blive holdt om og at ha´ dejlig sex. Har skøn familie og herlige veninder (som jeg faktisk også ser mindre). Tænker indimellem det er mig som bliver for gammel, rynket og tyk…… Sådan har jeg ikke haft det tidligere?

  8. Hej
    Jeg mødte en mand efter mange år alene med børnene , det var svært at nå ind til hinanden selvom vi gerne ville begge ro , og vi også var forelsket , men noget gik galt og nu sidder vi begge fast og har afsluttet forholdet . Jeg tør ikke mere tro jeg kan finde HAM , har ikke lyst til dating sider eller gå på nattelivet til kl 3 om nattet og han banker åbent bart ikke på . Og i min kreds af venner er der ingen mænd , og pigerne trækker sig når de finder en .

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

18 + 5 =