Fri af frygten (angst), så du kan gøre det, du ønsker

flyvovervandetSØGSofie (min datter) og Cassie flyvende til årets første military stævne i lørdags. Frygt stopper ikke dem 😉

Hvordan kommer man over den frygt, der konstant lurer, når man drømmer om at få et job (kæreste, uddannelse, blive selvstændig – eller?) men altid dropper tanken, fordi man er bange for ikke at kunne gøre det godt nok?

De fleste mennesker er bange for at starte på noget nyt. Det ligger simpelthen i vores instinktive del af hjernen. Det er en sund og naturlig reaktion, at vi er (lidt) på vagt, når vi betræder nyt territorium (går ud i gul zone). Sådan er vi designet fra naturens hånd for at passe på os. Det sker derfor automatisk, uden vi tænker over det, også selvom det nye er noget positivt.

Der kan være flere lag i frygten:

  1. Den naturlige, instinktive frygt
  2. Frygt, som bunder i din historie. Noget, som du har oplevet eller lært – eller mangler at lære

Måske har du haft en rigtig dårlig oplevelse på arbejdet, eksempelvis haft en psykopatisk chef eller gået ned med stress. Eller du har måske lært, at arbejdet (kæresten, uddannelsen, være selvstændig – eller?) “æder” al ens liv. Eller måske mangler du at lære overhovedet at have et arbejde (kæreste, uddannelse, blive selvstændig – eller?). Og derfor mangler du at have succes med det.

Hvordan kan du håndtere din frygt, så du kan gøre tingen alligevel?

Den ultra korte version er, at du skal gå igennem den frygt. Du skal give den lov til at være der, og samtidig må den ikke få lov til at bestemme over dig. Helt konkret vil det sige, at du skal mærke frygten, men gør tingene alligevel.
Der er skrevet bøger om dette, bl.a. denne ældre, men stadig meget aktuelle bog: “Føl frygten – og gør det alligevel – vend frygt og ubeslutsomhed til selvtillid og handling” af Susan J. Jeffers.

nedivandetSØG

Jeg vil godt afsløre for dig, at i mange år lod jeg være med de ting, som jeg allerhelst ville – fordi jeg var virkelig bange for, om jeg nu var god nok.

Men så lærte jeg på min gestalt-uddannelse, at det er helt ok at være “ikke-god-nok” og at man gerne må dumme sig. Ja, at det er rigtig dumt, hvis du aldrig dummer sig – for så har du ikke udfordret dig selv nok!

Og hvis du ikke udfordrer dig selv nok, så får du ikke den vækst, der gør dig til det menneske, du har potentiale til at blive. Det betyder, at du vil gå med en evig (måske uerkendt) grundlæggende frustration og følelse af mindre værd. Et mindre værd, fordi du har gjort dig mindre, end den du faktisk ER!

Hjælpe-tip:

    1. Hvordan kan du eventuelt tage et lille skridt af gangen?
    2. Når du mærker frygten, så brug vandtanksøvelsen til at lande alarm tilstanden i dit nervesystem. Se videoen og lav øvelsen imens (13 min):

  1. Giv frygten lov til at være der, men lad en ikke bestemme. Sig (bare indeni dig selv) til frygten: “Det er ok, du må godt være her lige nu, men du får ikke lov at bestemme. Det gør jeg!”
  2. For hver gang du gør tingene (og overlever) på trods af din frygt – for hver gang bliver du stærkere!
  3. Hvor meget af din frygt stammer fra din historie? Få evt. hjælp til at hele den del af dig, så du er mere fri i nuet til at gøre det, som du ønsker

Du skal ikke regne med, at frygten (helt) forsvinder. OG du skal SLET ikke vente på, at frygten går over. Så er dit liv slut, allerede inden det måske rigtig kom i gang. Frygten forsvinder aldrig helt fra det instinktive niveau. Så lær at leve med den del. Mens du kan rydde ud i den del, som har med din historie at gøre.

For hver gang du gør tingene (og overlever) på trods af din frygt – for hver gang bliver du stærkere!

Cassie og Sofie er hurtigt videre og har det store smil på:
opafvandetSØG

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *