Sådan kommer du fra frustrationer og kaos – til håb og handlemuligheder

OK, i dag jeg vil godt løfte sløret for dig om mine udfordringer pt. Jeg tænker nemlig, at det kan give dig håb og handlemuligheder.
Uanset om du bare har helt almindelige dagligdags frustrationer og utilfredsheder, eller du er midt i orkanens øje.
Det kan være i kærlighedslivet. Omkring din økonomi. Dit job eller mangel på samme. Omkring venner eller familie. Eller?
Princippet er det samme, så hæng på 😉

De seneste måneder har mine ting crashet…måske har du også oplevet det?

  1. Først var det min PCligger
  2. Så var de 2 af 3 ponyer i udu i flere omgange med heraf følgene store frustatrioner og udgifter
  3. Det værste fysiske (forhåbentlig) var tilbagevendende lungeinfektioner fra februar til juli. Med nedsat energi og arbejdsevne som følge. No good som selvstændig (og mor til 3 børn). Uvisheden om, hvad der var årsagen, og hvornår jeg blev rask, har tæret og taget nattetimers spekuleren
  4. Så kom skat med et ordentlig eftersmæk (dér havde jeg sovet i timen)…
  5. Værst af alt var mit gode humør og livsglæde forsvundet. Jeg oplevede faktisk livet som en lidt sur størrelse på trods af al min succes.

Når andre har været ude for, at deres ting crashede gentagne gange, har vi arbejdet med tilbageholdt vrede. Det har virket omgående. Der er kun èn kraft, som er stærkere end vrede (længere nede afslører jeg hvad det er).

Derfor endevendte jeg mit system for vrede. Fandt dog ingen.
(har da også arbejdet med den i 30 år)

Da jeg i juli endelig blev lungescannet og derefter mistænkt for en autoimmun reaktion, tog jeg det seriøst på en ny måde.
Cancer kunne heller ikke udelukkes.
Jeg har ellers altid været rask ud over et par småting…

Så jeg begyndte for alvor at granske mig selv og mit liv. I de der natte- og tidlig morgentimer!
Sh*t, jeg var kommet af sporet.
Kommet alt for langt fra mig selv. Overblikket.
Ind i rotteræset. Igen.
Haft sindsyg megen succes med klienter og afholde Relation&Tilknytningsuddannelse
Undervejs havde jeg mærket masser af kærlighed, glæde og ro. Der er rigtig meget godt i mit liv.
Men jeg var kommet ind i en tilstand af at have travlt med at have travlt – hele tiden!

Mon ikke, du også kender det? 
Måske i en anden udgave.
Måske det at være kommet for langt væk fra dig selv!

At miste dig selv eller at have travlt med at have travlt – er at kæmpe.
Også selvom det, du gør, er super spændende og sjovt.
Det er at lukke for modtageligheden!
Så skal du trække læsset med viljens kraft i stedet for at få hjælp af flowet.
Du bliver meget midre effektiv. Jeg var desuden blevet syg af det

Hvad pokker gør du så?

  1. Først skal du opdage din situation. Det kan være det sværeste!

  2. Dernæst skal du op på balkonen. Undersøge: Hvad har du gang i?
    Eksempelvis skulle jeg opdage, at jeg var kommet væk fra flowet og mig selv. Livet var blevet fyldt med pligt og gøremål.
    Det fik jeg vældig tydelig hjælp at opdage til via det, der skete.
    Når man er væk fra sig selv, skal der ofte meget til, før man opdager noget som helst. Så lad venligst være at slå på dig selv, hvis du ikke har opdaget noget;-)
    Stresshormoner får os til at holde op med at mærke sig selv.
    Hvis du har svært selv at komme op på balkonen, så ræk ud og få hjælp. Enten af en god ven eller af en professionel.
  3. Næste skridt er, at du skal tilbage til dig, flowet og modtageligheden. Elementært Watson! …eller?
    Det var tydeligt for mig, at jeg selv havde skabt min sygdom. VENT nej, jeg siger ikke at alle, der er syge, selv er skyld i det. Bare at det gjalt i mit tilfælde.Den gode nyhed er, at det bliver nemmere for hver gang, du kommer hjem til dig og flowet.
    Der er skrevet tykke bøger om netop dette trin.
    Så lad os tage én af de ret så virksomme metoder til at komme tilbage til dig. En af klassikerne. Du finder den efter punkt 4
  4. Den stærkeste kraft er hjertets kærlighed!
    Den findes i nuet. Også selvom du ikke er i kontakt med den.
    Med den kommer du hjem til dig.
    Med den finder du den gode retning i situationen og dit livMærk dit hjerte. Hvis du kan. Læg hånden på det, hvis det hjælper dig.
    Spørg: Hvad er kærligst for mig (og evt. for andre involverede)? På lang sigt? Lige nu? Lige i dette øjeblik?
    Selvom du ikke kan mærke hjertet, så spørg alligevel

Ok nu til en uddybning af trin 3:
Det er en stor lettelse og kæligheds booster, når du stopper med at være “offer” (for de andres meninger, handlinger og forventninger eller de omstændigheder, der er i dit liv lige nu).
Når du tager styringen i dit liv.
Jeg kalder det: “At komme hjem til dig selv”.
Det giver dig styrke, glæde og energi!
Afhængig af din “bagage”, dine vilkår og dine vaner kan det være lettere eller sværere at gøre det. Og der kan være situationer og tidspunkter, hvor det er nemmere henholdsvis sværere for dig.

Men sindets kraft er ufattelig stort.
Tænk bare på placebovirkning. Det er sindet, som helbreder kroppen, fordi personen tror på virkningen. Vildt!
Desværre kan sindets kraft både virke opbyggende og nedbrydende. Positivt eller negativt.

Det er ikke altid, at du kan eller skal lave om på de ydre omstændigheder.
Slet ikke på andre personer 😉
Men måske DU kan gøre noget andet?

  • Du kan måske tænke anderledes om situationen, dig selv eller den anden?
  • Eller du kan give dig lov at mærke dine følelser og give den lov at være der – lige nu i dette øjeblik!
    Bruge følelsen som brændstof på en konstruktiv måde. Vrede er eksempelvis en portion livsenergi til at sige nej tak, til det du ikke ønsker – og ja tak til det du ønsker.

Stephen Covey sætter det op sådan i “7 Gode Vaner”:

Når du er “offer” kører dette:
Påvirkning => reaktion (hvor du måske tror, at tingene bare sker for dig. Automatisk, uden du har indflydelse)

Når du tager styring (er proaktiv), så lægger du et bevidst valg imellem påvirkning og reaktion. Det ser sådan ud:
Påvirkning => valg =>(re) aktion!

Læg mærke til de situationer, som generer dig.
Kig så efter, hvor og hvordan du kunne gøre eller tænke noget andet. Altså være proaktiv! Processen er firkantet og forenklet sagt:

  1. Du bliver opmærksom på situationen – hvad sker der?
  2. Hvad gør, tænker og oplever (følelser og eller fornemmelser i kroppen) DU?
  3. Hvor i kroppen? => giv den del af dig kærlighed (som tanke, lys, læg din hånd på eller hvad der nu virker for dig)
  4. Hvilken virkning har dine tanker/handlinger?
  5. Hvad kunne du gøre/tænke anderledes, som var bedre for dig?
  6. Beslut dig for at gøre det på den nye måde – det er at sætte et bevidst valg ind
  7. Gør det! igen og igen….træn til du kan det. Som da du lærte at cykle.

Nå, i tirsdags crashede jeg så min mobil!
Den lå i baglommen. Jeg tog sko på, havde nok lidt travlt 😉 og rejste mig hurtigt op, så bagdelen ramte dørkarmen.
Bagdelen holdt!
Det gjorde mobilen ikke.
Min datter var flad af grin . For hold da op, det var morsomt.
Det kunne selv jeg se 😉

Og ved du hvad, jeg lod være med at bekymre mig om den ekstraudgift, en ny mobil var. I stedet tillod jeg mig at købe en Iphone. Luksus.

Pointen er, at jeg valgte et nyt perspektiv på det, der skete.

Cassie tager tingene med ophøjet ro:gaber
Det vi fokuserer på, får vi mere af.
Derfor begyndte jeg efter scanningen at kigge efter bittesmå fremskridt ud fra en glæde og forventning om dem. I stedet for en bekymring.

Hver gang jeg kom væk fra mig selv og ind i tilstanden af pligt. Så gav jeg mig tid til at mærke kroppen og give den kærlighed.

Mine lunger havde fået 6 uger, til at blive bedre. Ellers skulle jeg igennem den helt store undersøgelsestur.

Den dag jeg skiftede holdning og fokus – blev jeg omgående glad (som i taknemmelig og kærlig) og var i kontakt med mig selv.
Det var som at skifte gear: At gå fra “Jeg orker ikke dette liv mere” til “Jeg er mega taknemmelig for livet med al dets overflod”.

At jeg kunne – tænker jeg, er fordi jeg har landet det meste at den traumeenergi, jeg har haft på lager. Og jeg derved også har fået udvidet mit tolerancevindue. Eller sagt på en anden måde fået øget kapaciteten i nervesystemet.

Det var er ret stort skift.
Som bundede i den kærlige beslutning at tage det fulde ansvar for situationen.

Essensen er, at jeg

  1. Tog beslutningen at NU ville jeg heale mig selv: “Nu VIL jeg være rask!”. I stedet for at gøre mig selv syg
  2. Gav mig selv og kroppen kærlighed 24/7
  3. Lagde TID ind i min kalender til mig selv og de ting jeg elsker bl.a. at ride

Dagen efter kunne jeg for første gang i 4 måneder trække vejret dybt uden at hoste.
Et par uger efter havde jeg fået det markant bedre.
De ugentlige anfald af lungeinfektioner holdt også op.

Samtidig beluttede jeg mig for at låne pengene til, hvis jeg ikke fik tjent pengene ind til restskatten. Så det ikke skulle ligge som en bekymring.

I mandags var jeg så til scanning igen.
Jeg ville have aflyst, for selvom jeg stadig hoster lidt, så ved jeg, at jeg er næsten rask. Jeg var gået fra madlede til at blive sulten og tage på i vægt igen. Allerbedste er atter at kunne nyde at ride og i det hele taget bruge kroppen uden at få anfald.

Og ja, scanningen “frifandt” mine lunger!

Tror du jeg er glad?
Helt vildt taknemmelig og lykkelig!

Både fordi jeg er rask – og fordi det endnu engang har vist sig, at sindet har den power. Tænk at kunne helbrede sit liv 😉
Som i Louise Hay’s bog af samme navn.

Måske er du kritisk. Det må du gerne være. Vi kan reelt ikke vide, om de nye tanker har gjort nogen forskel for helingsforløbet. Sådan helt naturvidenskabeligt set. Men de har bestemt gjort det nemmere at være mig undervejs.

Jeg deler denne historie fra mit liv med dig for at inspire dig til at vende frustrationer og endda kaos til håb og handlemuligheder.

For når jeg kunne, så er jeg sikker på, at så kan du også.
Dit sind har jo ligeså stor kraft som mit!

PS! Alt dette ligner måske positiv psykologi. Så vid at jeg er fortaler for, at bagsiden af medaljen også må være her.

At negative oplevelser, følelser og stemninger ikke må fejes ind under gulvtæppet, men skal gives lov til at være der i nuet, når de er der.
For at de derefter kan give slip, når tiden er til det.

Dét giver ægte heling på alle planer…

God vind i DIN proces 😉

8 tanker om "Sådan kommer du fra frustrationer og kaos – til håb og handlemuligheder"

  1. Kære Connie
    Jeg har fulgt dit tilknytnings arbejde længe. Drømmer om at tage kærlighedsterapeut uddanelsen på et tidspunkt.
    Det glæder mig meget at høre at dine lunge igen er frie ☀️
    Som du udtrykker : at når selv vores passion kan blive til ” hårdt Arbejde ” er det tiden at vende hjem ! .. dybt i sig selv.
    Erfare at alt vores gøren skal udspringe fra væren for at bevare flow og livsenergi.
    I kærlighed fra Pia

  2. Meget inspirerende og gentagelse fremmer forståelsen Det er så vildt hvad kroppen og tankerne kan.
    Tak Connie, for at du deler med os andre

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *