Sådan kommer du fra frustrationer og kaos – til håb og handlemuligheder

OK, i dag jeg vil godt løfte sløret for dig om mine udfordringer pt. Jeg tænker nemlig, at det kan give dig håb og handlemuligheder.
Uanset om du bare har helt almindelige dagligdags frustrationer og utilfredsheder, eller du er midt i orkanens øje.
Det kan være i kærlighedslivet. Omkring din økonomi. Dit job eller mangel på samme. Omkring venner eller familie. Eller?
Princippet er det samme, så hæng på 😉

De seneste måneder har mine ting crashet…måske har du også oplevet det?

  1. Først var det min PCligger
  2. Så var de 2 af 3 ponyer i udu i flere omgange med heraf følgene store frustatrioner og udgifter
  3. Det værste fysiske (forhåbentlig) var tilbagevendende lungeinfektioner fra februar til juli. Med nedsat energi og arbejdsevne som følge. No good som selvstændig (og mor til 3 børn). Uvisheden om, hvad der var årsagen, og hvornår jeg blev rask, har tæret og taget nattetimers spekuleren
  4. Så kom skat med et ordentlig eftersmæk (dér havde jeg sovet i timen)…
  5. Værst af alt var mit gode humør og livsglæde forsvundet. Jeg oplevede faktisk livet som en lidt sur størrelse på trods af al min succes.

Når andre har været ude for, at deres ting crashede gentagne gange, har vi arbejdet med tilbageholdt vrede. Det har virket omgående. Der er kun èn kraft, som er stærkere end vrede (længere nede afslører jeg hvad det er).

Derfor endevendte jeg mit system for vrede. Fandt dog ingen.
(har da også arbejdet med den i 30 år)

Da jeg i juli endelig blev lungescannet og derefter mistænkt for en autoimmun reaktion, tog jeg det seriøst på en ny måde.
Cancer kunne heller ikke udelukkes.
Jeg har ellers altid været rask ud over et par småting…

Så jeg begyndte for alvor at granske mig selv og mit liv. I de der natte- og tidlig morgentimer!
Sh*t, jeg var kommet af sporet.
Kommet alt for langt fra mig selv. Overblikket.
Ind i rotteræset. Igen.
Haft sindsyg megen succes med klienter og afholde Relation&Tilknytningsuddannelse
Undervejs havde jeg mærket masser af kærlighed, glæde og ro. Der er rigtig meget godt i mit liv.
Men jeg var kommet ind i en tilstand af at have travlt med at have travlt – hele tiden!

Mon ikke, du også kender det? 
Måske i en anden udgave.
Måske det at være kommet for langt væk fra dig selv!

At miste dig selv eller at have travlt med at have travlt – er at kæmpe.
Også selvom det, du gør, er super spændende og sjovt.
Det er at lukke for modtageligheden!
Så skal du trække læsset med viljens kraft i stedet for at få hjælp af flowet.
Du bliver meget midre effektiv. Jeg var desuden blevet syg af det

Hvad pokker gør du så?

  1. Først skal du opdage din situation. Det kan være det sværeste!

  2. Dernæst skal du op på balkonen. Undersøge: Hvad har du gang i?
    Eksempelvis skulle jeg opdage, at jeg var kommet væk fra flowet og mig selv. Livet var blevet fyldt med pligt og gøremål.
    Det fik jeg vældig tydelig hjælp at opdage til via det, der skete.
    Når man er væk fra sig selv, skal der ofte meget til, før man opdager noget som helst. Så lad venligst være at slå på dig selv, hvis du ikke har opdaget noget;-)
    Stresshormoner får os til at holde op med at mærke sig selv.
    Hvis du har svært selv at komme op på balkonen, så ræk ud og få hjælp. Enten af en god ven eller af en professionel.
  3. Næste skridt er, at du skal tilbage til dig, flowet og modtageligheden. Elementært Watson! …eller?
    Det var tydeligt for mig, at jeg selv havde skabt min sygdom. VENT nej, jeg siger ikke at alle, der er syge, selv er skyld i det. Bare at det gjalt i mit tilfælde.Den gode nyhed er, at det bliver nemmere for hver gang, du kommer hjem til dig og flowet.
    Der er skrevet tykke bøger om netop dette trin.
    Så lad os tage én af de ret så virksomme metoder til at komme tilbage til dig. En af klassikerne. Du finder den efter punkt 4
  4. Den stærkeste kraft er hjertets kærlighed!
    Den findes i nuet. Også selvom du ikke er i kontakt med den.
    Med den kommer du hjem til dig.
    Med den finder du den gode retning i situationen og dit livMærk dit hjerte. Hvis du kan. Læg hånden på det, hvis det hjælper dig.
    Spørg: Hvad er kærligst for mig (og evt. for andre involverede)? På lang sigt? Lige nu? Lige i dette øjeblik?
    Selvom du ikke kan mærke hjertet, så spørg alligevel

Ok nu til en uddybning af trin 3:
Det er en stor lettelse og kæligheds booster, når du stopper med at være “offer” (for de andres meninger, handlinger og forventninger eller de omstændigheder, der er i dit liv lige nu).
Når du tager styringen i dit liv.
Jeg kalder det: “At komme hjem til dig selv”.
Det giver dig styrke, glæde og energi!
Afhængig af din “bagage”, dine vilkår og dine vaner kan det være lettere eller sværere at gøre det. Og der kan være situationer og tidspunkter, hvor det er nemmere henholdsvis sværere for dig.

Men sindets kraft er ufattelig stort.
Tænk bare på placebovirkning. Det er sindet, som helbreder kroppen, fordi personen tror på virkningen. Vildt!
Desværre kan sindets kraft både virke opbyggende og nedbrydende. Positivt eller negativt.

Det er ikke altid, at du kan eller skal lave om på de ydre omstændigheder.
Slet ikke på andre personer 😉
Men måske DU kan gøre noget andet?

  • Du kan måske tænke anderledes om situationen, dig selv eller den anden?
  • Eller du kan give dig lov at mærke dine følelser og give den lov at være der – lige nu i dette øjeblik!
    Bruge følelsen som brændstof på en konstruktiv måde. Vrede er eksempelvis en portion livsenergi til at sige nej tak, til det du ikke ønsker – og ja tak til det du ønsker.

Stephen Covey sætter det op sådan i “7 Gode Vaner”:

Når du er “offer” kører dette:
Påvirkning => reaktion (hvor du måske tror, at tingene bare sker for dig. Automatisk, uden du har indflydelse)

Når du tager styring (er proaktiv), så lægger du et bevidst valg imellem påvirkning og reaktion. Det ser sådan ud:
Påvirkning => valg =>(re) aktion!

Læg mærke til de situationer, som generer dig.
Kig så efter, hvor og hvordan du kunne gøre eller tænke noget andet. Altså være proaktiv! Processen er firkantet og forenklet sagt:

  1. Du bliver opmærksom på situationen – hvad sker der?
  2. Hvad gør, tænker og oplever (følelser og eller fornemmelser i kroppen) DU?
  3. Hvor i kroppen? => giv den del af dig kærlighed (som tanke, lys, læg din hånd på eller hvad der nu virker for dig)
  4. Hvilken virkning har dine tanker/handlinger?
  5. Hvad kunne du gøre/tænke anderledes, som var bedre for dig?
  6. Beslut dig for at gøre det på den nye måde – det er at sætte et bevidst valg ind
  7. Gør det! igen og igen….træn til du kan det. Som da du lærte at cykle.

Nå, i tirsdags crashede jeg så min mobil!
Den lå i baglommen. Jeg tog sko på, havde nok lidt travlt 😉 og rejste mig hurtigt op, så bagdelen ramte dørkarmen.
Bagdelen holdt!
Det gjorde mobilen ikke.
Min datter var flad af grin . For hold da op, det var morsomt.
Det kunne selv jeg se 😉

Og ved du hvad, jeg lod være med at bekymre mig om den ekstraudgift, en ny mobil var. I stedet tillod jeg mig at købe en Iphone. Luksus.

Pointen er, at jeg valgte et nyt perspektiv på det, der skete.

Cassie tager tingene med ophøjet ro:gaber
Det vi fokuserer på, får vi mere af.
Derfor begyndte jeg efter scanningen at kigge efter bittesmå fremskridt ud fra en glæde og forventning om dem. I stedet for en bekymring.

Hver gang jeg kom væk fra mig selv og ind i tilstanden af pligt. Så gav jeg mig tid til at mærke kroppen og give den kærlighed.

Mine lunger havde fået 6 uger, til at blive bedre. Ellers skulle jeg igennem den helt store undersøgelsestur.

Den dag jeg skiftede holdning og fokus – blev jeg omgående glad (som i taknemmelig og kærlig) og var i kontakt med mig selv.
Det var som at skifte gear: At gå fra “Jeg orker ikke dette liv mere” til “Jeg er mega taknemmelig for livet med al dets overflod”.

At jeg kunne – tænker jeg, er fordi jeg har landet det meste at den traumeenergi, jeg har haft på lager. Og jeg derved også har fået udvidet mit tolerancevindue. Eller sagt på en anden måde fået øget kapaciteten i nervesystemet.

Det var er ret stort skift.
Som bundede i den kærlige beslutning at tage det fulde ansvar for situationen.

Essensen er, at jeg

  1. Tog beslutningen at NU ville jeg heale mig selv: “Nu VIL jeg være rask!”. I stedet for at gøre mig selv syg
  2. Gav mig selv og kroppen kærlighed 24/7
  3. Lagde TID ind i min kalender til mig selv og de ting jeg elsker bl.a. at ride

Dagen efter kunne jeg for første gang i 4 måneder trække vejret dybt uden at hoste.
Et par uger efter havde jeg fået det markant bedre.
De ugentlige anfald af lungeinfektioner holdt også op.

Samtidig beluttede jeg mig for at låne pengene til, hvis jeg ikke fik tjent pengene ind til restskatten. Så det ikke skulle ligge som en bekymring.

I mandags var jeg så til scanning igen.
Jeg ville have aflyst, for selvom jeg stadig hoster lidt, så ved jeg, at jeg er næsten rask. Jeg var gået fra madlede til at blive sulten og tage på i vægt igen. Allerbedste er atter at kunne nyde at ride og i det hele taget bruge kroppen uden at få anfald.

Og ja, scanningen “frifandt” mine lunger!

Tror du jeg er glad?
Helt vildt taknemmelig og lykkelig!

Både fordi jeg er rask – og fordi det endnu engang har vist sig, at sindet har den power. Tænk at kunne helbrede sit liv 😉
Som i Louise Hay’s bog af samme navn.

Måske er du kritisk. Det må du gerne være. Vi kan reelt ikke vide, om de nye tanker har gjort nogen forskel for helingsforløbet. Sådan helt naturvidenskabeligt set. Men de har bestemt gjort det nemmere at være mig undervejs.

Jeg deler denne historie fra mit liv med dig for at inspire dig til at vende frustrationer og endda kaos til håb og handlemuligheder.

For når jeg kunne, så er jeg sikker på, at så kan du også.
Dit sind har jo ligeså stor kraft som mit!

PS! Alt dette ligner måske positiv psykologi. Så vid at jeg er fortaler for, at bagsiden af medaljen også må være her.

At negative oplevelser, følelser og stemninger ikke må fejes ind under gulvtæppet, men skal gives lov til at være der i nuet, når de er der.
For at de derefter kan give slip, når tiden er til det.

Dét giver ægte heling på alle planer…

God vind i DIN proces 😉

Hvem kritiserer dig mest?

Det isner indeni, kroppen holder op med at trække vejret og stivner…
jeg begynder at lede efter en udvej,
jeg vil væk!
NU!
Men nej, der er ingen udveje.
Det er der aldrig.

Tilstanden og tankerne blander sig og fylder til sidst det hele:
“Jeg er ikke god nok. Det var bedre, om jeg ikke var her. Hvad er der i vejen med mig, siden hun ikke kan li’ mig? Ingen kan li’ mig. Selvom nogle er venlige, så er det bare deres facon. Jeg er ikke værd at holde af…”
Kroppen trækker sig sammen og et strejf af kvalme breder sig.
Kunne jeg bare forsvinde i et musehul eller fordampe i den blå luft…
Det er så pinligt, at det er ulideligt!

Skam er den her frygtelige størrelse,som ingen ønsker at tale om. Men vi bliver nød til at tale om skam! -Brené Brown

SKAM! Dette er en tilstand af skam

I mange år vidste jeg ikke, at det var skam.
Jeg tænkte om SKAM: “Det er noget, som de, der har været udsat for voldsomme overgreb, måske allerede i barndommen, har. Eller mennesker, der er stærkt religiøse.”

Indtil døren åbnede sig via SE (SE = Somatic Experiencing, der er en nænsom måde at hele traumer på, som Peter Levine har udviklet).

Choktraumer går hånd i hånd med skam. I traumeøjeblikket kommer du nemlig udenfor din indflydelse, du mister din kontrol af livet. Og du bliver derfor nemt rystet i, hvem du er.

Du mister oplevelsen af at kunne håndtere den voldsomme situation – eller nogle gange lige så overvældende, at du ikke forstår kroppens reaktion (kamp/flugt/frys) eller efterreaktion (rystelser), der kan være ret udtalte.
De er sunde, og kroppens natrlige måde at aflade choktraumeenergi på.

Dette kontroltab kan nemt give dig opfattelsen, at du ikke er god nok, at der er noget i vejen med dig, at du er forkert og pinlig.

Skam er frygten for at miste tilknytningen, frygten for ikke at høre til i relationen.

Skam er sjælens sump. Tag galocher på og find din vej igennem. -Brené Brown

 

Hvem kritiserer dig mest?

Hvem er hårdest ved dig? Andre mennesker eller dig selv?
Det er du 99 % af tiden garanteret selv!

Skam har 2 måder at styre dig på:

  1. Ved at kritisere dig: Du er ikke god nok, smuk nok, intelligent nok, succesfuld nok, rig nok, slank nok, underholdende nok, glad nok.
  2. Ved at spørge dig: “Hvem tror du, at du er?

Hvad gør du, ved disse 2 – din indre kritiker?

  1. Find ud af, hvor den kritiske stemme kommer fra
    Tip: kig også i din barndom. Det er ikke sikkert, at nogen har sagt disse ting til dig. De kan lige så godt være blevet sigaleret til dig inddirekte
  2. Selvom du sikkert er møjtræt af den kritiske stemme, så undersøg på hvilken måde, den faktisk har beskyttet dig.
    Oprindeligt.
    Og nu!
    Du kan være sikker på, at dens intention er positiv.
    At den arbejder på at passe på dig. Endda at du kan blive elsket.
    Tro mig, jeg har siddet de sidste 25 år med 1000vis af mennesker og deres indre kritiker, som jeg kalder den stemme. Og alle som en af de indre kritikkere har de ønsket mere kærlighed til ejermanden
  3. Hvis det er muligt for dig, så værdsæt dens intention og dens store indsats.  Måske har den arbejdet 24/7 uden ferier eller bare en fridag
  4. Hvis du er for vred på din indre kritiker til at værdsætte den, så tillad vreden. Sig (du kan evt. skrive det på papir) til din indre kritiker:
    1. Jeg er vred på dig over alle de gange, du har sagt at …..”
    2. Jeg er så vred, så jeg kunne have lyst til at….”
  5. Bed derefter din indre kritiker om at hjælpe dig med at blive elsket og være en del af gruppen, på en for dig bedre måde!

Livet handler om virkelig at turde, det handler om at turde være i “arenaen”
Når du lander i at forstå – at kærlighed og tilknytning, dit værd er en fødselsret og ikke noget, som du skal gøre dig fortjent til – er alt muligt! -Brené Brown

Det er vigtigt at adskille skyld og skam

Der er nemlig stor forskel på de to. Evnen til at kunne tolerere skyld, gør en verden til forskel. I skyld tager du ansvar for dine handlinger.
At kunne være med skyld,  skam kasserer du dig selv

Skyld er, at du har gjort noget forkert. Du siger måske: “Undskyld, jeg er ked af, hvad jeg gjorde”

Skam er at du er forkert. Du siger eller tænker: “Undskyld, jeg er forkert!”

Skam har en høj sammenhæng med

  • afhængigheder
  • depressioner
  • agressioner
  • mobning
  • spiseforstyrrelser
  • selvmord

Evnen til at tolerere skyld ophæver skammens indflydelse -Brené Brown

Skyld er ubehagelig, men man kan vænne sig til at tolere den. Og den opløser skammens indflydelse. For i skylden tager du ansvar for dine handlinger. Og dem kan du ændre, hvis du vil. Mens du samtidig ikke ER forkert og uelskelig.

De eneste, der ikke oplever skam, er dem, der ikke har indlevelse, medfølelse og relationsevner, Dem, der er sociopater -Brené Brown

 

Skam har brug for 3 ting for at stortrives:

  1. At være hemmelig
  2. Tavshed
  3. Fordømmelse

I empatien kan skam ikke overleve.

Hvis vi skal finde vejen tilbage til hinanden, er vejen SÅRBARHED.

Måske har du det lidt som Brené og jeg har haft det. Vi ville være stensikre på at lykkes og være perfekte, før vi kastede os ud i tingene.

Men ingen gider at være sammen med nogen, der er perfekte! Vi vil gerne opleve din sårbarhed. Det er der, vi kommer til at holde af dig <3

Først når du viser, hvem du er helt autentisk, kan du føle dig elsket! -Connie Kragelund

 

Artiklen her er stærkt inspireret af nedenstående TED-TALK med Brené Brown

When you lose your capacity to care what other people think, you’ve lost your ability to connect. But when you’re defined by it, you’ve lost your ability to be vulnerable. That tightrope is what my talk is about, and I think that balance bar we carry is shame resilience.

Hvorfor er sårbarhed SÅ vigtig i dine relationer – og hvad gør du så?

Relationer er ALT. Relationer er dem, der giver mening og formål med vore liv! -Brené Brown

Hvor villig er du til at være sårbar?

Sårbar som i, at du tør stå frem, som den du er. På godt og på ondt.
At du tør vise dine strålende sider.
Men også alle dine uperfektheder.
Fordi det er et menneskeligt vilkår ikke at være perfekt, men samtidig at være unik. Noget særligt. Det er kun dig, der kan være dig. Helt ægte og autentisk som dig 😉

Tilbage til sårbarhed.

Brené Brown forsker i menneskelige relationer.

Hun har fundet, at dem, der lever et helhjertet liv, har gode relationer, hvor de oplever at høre til.

  1. – De har modet til at være uperfekte
    – De har nok medfølelse med sig selv, til at tage sig af sig selv først, og derefter at tage sig af andre
    – De har relationer og tilknytning som resultat af at være autentiske. De er villige til at droppe den, de burde være, for at være den, de er!
  2. De er overbevidst om, at sårbarhed er en nødvendighed. Og at sårbarheden gør dem smukke
    – de ved, at man må være villig til at være den første, som rækker ud i kontakten, og eksempelvis siger: “Jeg elsker dig!”. Også selvom der ikke er nogen garanti for et positivt respons
  3. De oplever at være værd at elske

Alle 3 punkter er aspekter af den trygge tilknytningsform. Du kan blive klogere på den lige her >>

Når du lander i at forstå – at kærlighed og tilknytning, dit værd, er en fødselsret og ikke noget, som du skal gøre dig fortjent til – er alt muligt! -Brené Brown

Hvorfor har mange mennesker problemer med at være sårbar?

Når nu sårbarhed er det, som skaber de sunde, nærende relationer og en oplevelse af at høre til sammen med dem, der er betydningsfulde for os – hvorfor er det så så svært for mange?
Disse relationer, altså tilknytning, som er vores dybeste behov som menneske!
Som bliver til en trang og længsel, hvis vi ikke har det.
Og som nye studier viser, er den dybere årsag til afhængigheder – altså når vi ikke oplever den tilknytning!

Mange mennesker tør ikke være sårbare. Det turde jeg heller ikke i mange år. Den ultrakorte forklaring er SKAM. (I næste blogindlæg (d.15/8) får du den lidt længere forklaring).

Det er svært at være sårbar, der hvor vi føler os utilstrækkelige og ikke gode nok (skammer os – og nej, det er ikke sikkert, at du tænker om det som skam. Det gjorde jeg ikke de første 45 år af mit liv).

Samtidig er den eneste virkningsfulde kur mod skam, at vi tør være sårbare og dele det, vi skammer os over. Dele skammen med mennesker, som kan være kærligt sammen med det.

Sårbarhed er IKKE svaghed!
Sårbarhed er at tage følelsesmæssig risici, at blive udstillet og give slip på kontrollen.
Sårbarheden er den mest præcise måde at måle mod på! -Brené Brown

Kan du se, hvordan det enten er den onde spiral – eller den gode: Hvis vi tør være sårbar med vore utilstrækkeligheder, og den anden tager godt imod, skrumper skammen. Den kan ikke tåle det kærlige lys. Vi bliver derfor bedre i stand til at være sårbare i vore relationer.

Omvendt, når vi skammer os uden at have ressourcerne til at dele skammen i et kærligt lys – udvikler vi forskellige forsvarsmekanismer, for ikke at mærke den.
De mest almindelige metoder til at bedøve følelsen af skam og dermed også sårbarheden er at vi …

  • perfektionerer
  • overspiser og drikker
  • arbejder alt for meget
  • køber ting for at dulme
  • spiller alt for meget
  • overdriver at surfe på Internettet og sociale medier
  • ryger
  • bliver forelskelses- eller sexafhængige
  • overgør vores forældrerolle
  • overforbruger medicin og andre stoffer

alt sammen – ifølge Brené Browns forskning – for at undgå at mærke sårbarheden og skammen, der følger i kølvandet. Det virkelige problem er, at vi ikke kan bedøve de uønskede følelser, uden at vi også bedøver de følelser, vi sætter pris på som glæde, taknemmelighed, lykke, kærlighed.

Når vi bedøver sårbarheden, bedøver vi ALLE følelser!– Brené Brown

Det får os til at føle os elendige. Vi kommer til at mangle meningen med livet!
Og så kører bedøvelsesturen en gang til – altså “misbruget” i en eller anden form.
Det er den negative spiral.

Hvad kan du gøre, tænker du nok.

Spørg dig selv:

  • Hvorfor og hvordan bedøver jeg min sårbarhed (og skammen)?
  • Hvad skal der til, for at jeg tør være sårbar?
  • Hvem vil være bedst at øve mig på?

Brené anbefaling til dig:

  • Lad dig blive set af andre fuldstændig som du er
  • Risiker at elske andre med hele dit hjerte, selvom der ikke er nogen garanti for kærligheden gengældes
  • Praktiser at være taknemmelig for det, som er – fremfor at lave katastrofetanker om det, der måske ikke er, sker eller ikke sker
  • Tro på at du er god nok, som du er!

Min anbefaling er, at hvis dette er svært, så gør som Brené selv gjorde. Få hjælp af en dygtig terapeut.

Du kan også få stor hjælp ved at være med i denne kærligheds-udviklingsgruppe >>

Du kan evt. finde en dygtig Relation&TilknytningsTerapeut her >>

Artiklen er stærkt inspireret af nedenstående TED-TALK med Brené Brown

Hvordan vælger du rigtigt? Og kan man overhovedet vælge rigtigt?

I mine yngre dage var jeg optaget af: Hvad er det rigtige valg?
Rigtig som i det absolut helt og endegyldigt rigtige valg.

Kan du se fælden i at fokusere på de rigtige valg ?

Rigtige valg låser din indre beslutningstager!

For hvis der findes et rigtigt valg, så tror den gamle del af hjernen (reptilhjerne+mellemhjernen, der er ret primitiv), at alle andre valg er forkerte!

Så er det bare med at passe godt på, at du ikke tager det forkerte valg (som jo er alle andre valg end det rigtige).
Den gamle del af hjernen går derfor nemt i alarmtilstand, eller som minimum i stressgear.

Alarmtilstand/stress er det dårligste udgangspunkt for beslutninger. For der larmer instinktet – mens den rationelle del (neocortex) er hæmmet.

Når alarm/stress tilstanden overstiger et vist niveau, lukker systemet desuden af for følelser.
Det er derfor heller ikke muligt at mærke hjertet eller høre din intuition i den tilstand.

Derimod kommer der typisk en masse bekymrings-kværne-tanker!

Hvis du tager en beslutning herfra, er det altså udelukkende overlevelsesinstinktet, som tager beslutningen.
Den del af hjernen, som reagerer med kamp, flugt eller fastlåsthed (freeze)

1) Mange havner i fastlåsthed (freeze).
Disse får slet ikke taget en beslutning!

Du kan ikke ikke tage en beslutning!

Læs lige den sætning igen:

Du kan ikke ikke tage en beslutning!

For livet fortsætter, og din ikke-beslutning har konsekvenser, ligesom hvis du havde taget et aktivt valg.
Forskellen er, at du bliver tilskuer til dit liv, mens andre menneskers beslutninger og tiden vil forme dit liv.

2) Andre vil flygte.

3) Andre igen vil kæmpe, hvor det havde været mere sundt for dem at give slip.

En stor beslutning taget i den alarmtilstand viser sig ofte at være en dårlig beslutning. Eksempelvis, om kæresten er den helt rigtige og skal være din livsledsager, om jobbet er det rigtige eller boligen er.

Jeg kan love dig, at jeg møder mange i min praksis, som har sluttet et forhold, fordi deres system gik i flugt-gear.
Det er super godt, hvis partneren var usund at være sammen med. Men jeg taler om, hvor partneren har haft en vis kvalitet.
Trist for begge…
Trist for kærligheden, der ikke fik udfoldet sig.

Lige så trist og lige så ofte møder jeg de, som har kæmpet alt for meget og længe for et forhold. Nogle gange har de endda skubbet kærligheden væk ved at kæmpe så bravt.

Uanset hvilken situaton, så kan du (dine klienter) bruge disse 3 trin:

Trin 1: Land nervesystemet (ANS) med forskellige metoder (vandtankøvelsen, vejrtrækningsopmærksomhed, Her-og-nu øvelse mm.) og eventuel heling af gamle knubs.

Trin 2: Afklar Hvad er et godt-nok valg for dig?
Et godt-nok valg vil bringe dig tættere på eller måske hele vejen til at udfolde din vision, eksempelvis din kærlighedsvision.
Et godt-nok valg er godt for dig og de andre, som er involveret. Selvom du ikke får garanti for, om det er godt resten af dit liv. Det er der ingen, som kan vide. Heller ikke en clairvoyant.
Hvis det senere viser sig, at der er noget andet, som på det tidspunkt er et bedre valg, så regn med, at du har poweren til at tage det valg.

Tjek dit godt-nok valg med andre, som har kompetencer indenfor dit valg. Hvis du har lavet din (kærligheds)vision rigtigt 😉 er det nemmere at afgøre, om dit valg vil være et godt-nok valg for dig

Trin 3: Tag dette godt-nok valg!
Det vil berolige dit nervesystem
og få dig tilbage til dig igen.

Lad mig understrege:

Den perfekte partner IKKE findes.
Kun den for dig gode-nok partner 😉

Kærligheden er et VALG!
Ikke et engangsvalg, men et valg du tager HVER dag resten af tiden, dit forhold varer.

God fornøjelse med at træn dig i at tage godt-nok valg!

 

 

 

Derfor skal du brokke dig (i dit parforhold)

Den ambivalent/nervøse tilknytning

Lige så snart vi har med den ambivalent/nervøse tilknytning at gøre, vil der være beklagelser, bebrejdelser og måske skam (der er noget i vejen med mig) i luften.
En grundtone af at være offer og afmægtig.
“Det er synd for mig…”

Belastende for den ambivalent/nervøse og for dennes relationer.

Hvad sker der, når vi brokker os?

Det er overordnet set energi- og humørdrænende både for den brokkende og for den, som lægger ører til.

Samtidig kan det være lettende, endog forløsende for den brokkende.
Som en sikkerhedsventil, der lukker trykket ud for det feminine.
Vi har alle både en feminin og en maskulin side.
Det feminine afstresser ved at læsse af og brokke sig.

Hvis partneren tror, at han/hun skal fikse

det, som personen brokker sig over…
eller endnu værre partneren ikke orker at høre på brokkeriet,
får det femine ikke læsset af.

Der opstår endnu mere frustration => Trykket i trykkogeren stiger.
Og behovet for at brokke sig stiger.
Brokket kan blive mere højlydt!
Stressniveauet stiger!

Det kan ende med, at den ambivalent/nervøse giver op, hvis partneren ikke bare lytter.
Så vil den ambivalent/nervøse lukke ned og i sidste ende sige farvel.

“Skoen kan nemt trykke” andre steder

Det værste er, at grunden til, at man brokker sig – kan være noget helt andet, end det, som bliver sagt højt!

Det er ofte ubevidst for brokkeren!

Se de 7 ting vi danskere brokker os mest over

Desværre dræner brok den anden. Som minimum skaber det modstand. Prisen for at brokke sig kan derfor let blive for høj:

Hvad sker der hos den, der hører på brokket?

Ét af 3 ting:

  1. Gå i forsvar og holde op med at lytte til dig
  2. Forsøge at fikse dig/problemet for dig og holde op med at lytte til dig
  3. Begynde at snakke om problemet, sådan som hun/han selv kender det og holde op med at lytte til dig

Du får derfor ikke den kontakt og det, som du dybest set har brug for

Hvad gør du så?

Fortæl den anden, hvad du har konkret gerne vil have!
Kort og godt:
“Jeg vil blive glad, hvis du…”

Når dit bæger flyder over, spørg dig selv: “Hvad har jeg dybest set brug for nu, ud over at brokke mig?”

Har du brug for at blive lyttet til – holdt om – blive nusset i nakken – få at vide, at du er super dejlig, uanset hvad andre måtte have sagt og gjort mod dig, løbe en tur, blive ladt i fred (hvor lang tid?)?

Forklar kort og konkret:
“Hvis jeg kunne få det præcist, som jeg ville, så ville jeg ønske at…”

Når du fortæller den anden om dine behov, så kan han/hun tage stilling til, om det er noget han/hun kan og vil give dig.
De fleste mennesker vil gerne glæde andre især deres partner, hvis de kan.

Men hvis du spørger med en holdning, hvor du mener, at den anden er forpligtet til at give dig dette, så lad hellere være.

Overvej et øjeblik, hvis nogen havde den samme attitude overfor dig, hvordan ville du så reagere?

Husk også, at det er MEGET krævende for det maskuline bare at lytte til problemer uden at måtte løse dem!
Begræns derfor “passiv”(at man ikke må fikse) lytning til 10 højst 15 min om dagen.
Den maskuline skal vide, at han/hun ikke skal/må løse noget, men “blot” lytte interesseret.
Allerhøjst må den lyttende spørge: “Hvad mon du så har brug for (fra mig)”

Hvis I står i en akut, større krise. Så kan I aftale længere tid.

Det er i orden at brokke dig, hvis du gør det indenfor de aftalte rammer.

Gå efter bolden og ikke spilleren!

Husk pointen: Hvad har du dybest set brug for?

Ellers lad vær at brokke dig!

Find i stedet ud af, om det er noget du kan gøre noget ved?

  1. Hvis ja – så gør det
  2. Hvis nej, så slip det (sig PYT)

God fornøjelse 😉

Angst for at miste

Stor angst for at miste ham

En kvinde i trediverne fortalte: Jeg er i et forhold med en ny kæreste. Jeg er meget glad for ham og det er gengældt. Men jeg kan ikke få bekræftelse nok. Jeg higer efter noget, som kan sikre mig, at han stadig vil have mig. Jeg har en stor angst for at miste ham, at han går fra mig.
Det går fint, når vi er sammen, der føler jeg mig meget opfyldt af kærlighed og lykke, men så snart vi ikke er sammen, sætter angsten ind. Jeg kigger hele tiden på min telefon og venter på, at han skriver til mig. Jeg tolker ned i mindste detalje, hvad han skriver til mig. Det er så hårdt og opslidende, og jeg føler, at angsten ødelægger forholdet fuldstændigt.

Det er præcis sådan man har det, hvis man har klassisk ambivalent/nervøs tilknytningsmønster.

Det er virkelig slidsomt for en selv og for forholdet. Det autonome nervesystem er i alarmtilstand (angst), og der er en hel del stress respons.

Selvom man siger til sig selv, at det nok skal gå, at han jo enten bliver eller går, men at livet går videre uanset hvad. Ja så vil den instinktive del af hjernen – den gamle, ubevidste del, der også kaldes automatpiloten – reagere med angst og en form for besættelse.

Hvorfor reagerer den ambivalent/nervøst tilknyttede sådan?

I automatpiloten er der kodet et tilknytningsmønster. Dette bliver dannet tidligt i vores liv. Mens vi er små børn. Det kan dog påvirkes hele livet igennem.

Mønsteret opstår som ubevidste forsvarsreaktioner mod at blive overvældet.

Det kan være af begivenheder (specifikke hændelser) eller det kan være af stemningen eksempelvis mellem mor og far, eller hos en eller begge af disse (stemningen kan være manglende nærvær, angst, stress, trusler, sorg osv.). Formodentlig påvirker stemningen i vuggestuen/børnehaven også, især hvis barnet er der i mange timer (en undersøgelse for ca 20 år siden viste, at børn, der var mere end 30 timer i institution, var mere aggressive og urolige).

Vi mennesker er flokdyr, så det er meningen, at stemninger skal påvirke os. Stemningen påvirker barnet mere end voksne.

Barnet har brug for en nærværende voksen for at nervesystemet kan udvikle sig sundt.

Den gode nyhed er, at vi er designet med den trygge tilknytningsform, og barnet skal blot opleve en nærværende, indlevende voksen 30%, så bliver den trygge tilknytningsform den primære (Kilde: Diane Pool Heller).

Selvom vi ikke har fået fyldt behovet for tryg tilknytning som barn, er det aldrig for sent. Som voksen kan vi hele de utrygge tilknytningsmønstre og fylde den trygge tilknytning op!

Det ambivalent/nervøse tilknytningsmønster udvikles, når barnet har oplevet kærligheden, nærværet. Men det så er blevet væk. Så er det måske kommet igen,. Blevet væk. Barnet har smagt kærlighed, nærvær og omsorg, men er ikke blevet mæt.

Derfor bliver man med dette mønster overoptaget af den anden og at få kærlighed.

Man har fået kodningen “Ja ja, i dag siger du, at du elsker mig – men i morgen er du nok væk”

“Dansen”

Tilknytningsmønstret bliver ikke lige aktiveret, hver gang man indgår i en relation. Typisk er kæreste relationer dem, der trigger mest. Og ikke alle kærester vil trigge mønsteret lige meget.

En kæreste med meget tryg tilknytning vil have en afsmittende effekt, så angsten vil være mindre eller helt væk. Desværre vil en med udpræget ambivalent tilknytningsmønster typisk miste interessen for en sådan kæreste. For den ambivalente har identificeret sig med at længes. Og man kan ikke længes, når kærligheden er fuldt ud tilgængelig.

Omvendt kan en med undvigende tilknytningsmønster få reaktionerne til at blusse op hos den ambivalent tilknyttede. For den undvigende har det med at trække sig. Eller bare glemme at give lyd fra sig. Og så ruller angsten for at miste.

En kæreste med desorganiseret tilknytning kan også puste til angstens ild, da den desorganiserede typisk er uforudsigelig.

Hvad kan man så gøre med angsten og besættelsen?

Tja, nu er automatpiloten ikke så nem at påvirke direkte, fordi den ligger i den gamle del af hjernen (hjernestammen og mellemhjernen), og derfor lytter den ikke til fornuften, når den er røget i alarmtilstand. Det er jo instinktive reaktioner, der har det ene formål, at vi (psykisk) overlever situationen (hensigtsmæssigt engang, da reaktionen opstod, men sjældent smart i voksenlivet).

Alligevel har jeg skrevet en bog om det ambivalent/nervøse tilknytningsmønster. Denne bog giver både større forståelse af mekanismerne og en hel del tips til at håndtere den ambivalent/nervøse tillknytning, uanset om man selv er det, eller den anden er.
Kærlighedens vildveje (Kan lånes på biblioteket)
Bagerst i bogen er et tillæg om de 4 tilknytningsmønstre inklusiv, hvad du selv kan gøre. Tillægget er lavet, for at du kan få det hurtige overblik.

Som altid anbefaler jeg desuden at arbejde ud fra 3 vinkler:

  1. Generelle metoder til at lande nervesystemet (ANS), eksempelvis vandtankøvelsen, den paradoksale forandringsmetode og ind-i-nuet øvelsen
  2. Generelle metoder til at styrke den trygge tilknytning, eksempelvis at være sammen med mennesker eller dyr, der har tryg tilknytningsmønster eller tryg tilknytningsøvelse
  3. Hele de specifikke aftryk (hændelser, stemninger). Dette er et stykke terapeutisk arbejde, som du kan lære på denne efteruddannelse: KærlighedsCoach/Terapeut (der lærer du også pkt. 1 og 2).

For den ambivalent/nervøst tilknyttede vil man altid skulle hele vreden. Vreden er en naturlig reaktion på, at man ikke fik det, som man havde brug for – og stadig ikke får det.

Det er almindeligt, at den ambivalent/nervøst tilknyttede ikke mærker vreden, men i stedet for er i offerrollen og mærker ked-af-dethed. Især hvis man også er i nærings/omsorgsstrukturen.

Vreden skal ikke udleves, men transformeres, så du får man power tilbage (ikke over nogen, men ift. til dit liv).. For den er livsenergi, som vi skal bruge til at få det, som vi har brug for og sige nej tak, til det, som ikke er godt for os. Vrede er derfor guld

Metoden til dette er nænsom, men må vi vende tilbage til en anden god gang.

Skriv gerne en kommentar, hvad der gav mest mening for dig i dette indlæg 😉

 

 

De 3 motorveje, der bringer dig fra utrygge tilknytningsmønstre og ind i den trygge tilknytning

Ja, vi vælger – helt ubevidst – en partner i kærlighedslivet, som vi kan genskabe vores historie med.
Vi forelsker os derfor i en person, der kan genskabe barndommens psykiske miljø på godt og ondt.
Men også én, der kan genskabe de samme mønstre og følelser, vi som voksne har fået lagret gennem vores kærlighedsliv.
Altså én, hvor du kan komme til at opleve samme følelser og stemninger med, som du oplevede engang, måske for mange år siden – eller måske for knap så længe siden.

Positive og negative.
Eller kort og godt: Vores automatpilot falder for én, som kan være med til at reaktivere vore mønstre.
Også de mønstre, som er uhensigtsmæssige.

Det kan du heldigvis hele.
Det kan du ved at gøre det, der skal til, for at komme mere ind i det, vi kalder den trygge tilknytningsform (den kan du læse mere om her >>)

Hvad er det så, du kan gøre for at komme ind i denne trygge tilknytningsform?

Det er overordnet 3 motorveje, eller principper. Herunder får du disse samt 2 enkle, men ret virksomme øvelser:

1) Fokuser på alt det, som allerede giver dig kontakt med den trygge tilknytning
Det kan være venner, familie, kollegaer, børn, dyr, naturen, steder (kirker, din mormors stue, din seng eller?) eller det spirituelle.
Det kan være nogen, som har været – eller stadig er til at regne med. At de har været eller stadig er kærlige eller bare venlige overfor dig.

Du kan eksempelvis lave denne øvelse en eller flere gange dagligt:

2) Brug generelle metoder til at lande nervesystemet og byg dine ressourcer op. Det kan eksempelvis være vandtankøvelsen:

 


3) Heal de specifikke knubs, som stadig spænder ben.
Dybest set er det aftrykket i den gamle del af hjernen (Krybdyr+mellemhjernen), som du skal have helet.
For det er aftrykket, som giver de (ubevidste) tanker, reaktioner og følelser
Derfor behøver du ikke hele alle hændelser, som har været negative for dig (det ville også være både ulideligt og ofte uoverkommeligt).

Når du heler aftrykket, bliver andre hændelser, som har bidraget til mønsteret, typisk også helet. Voila!

Øhm, men det sidste her er ikke så nemt selv at gøre. Fordi aftrykket ligger i den ubevidste del af hjernen.
Det er her, hvor du kan have glæde af eksempelvis nænsom kærlighedsterapi <3

God fornøjelse!

PS! På KærlighedsCoach/Terapeut uddannelsen lærer du flere dybdevirkende metoder til alle 3 principper/motorveje til den trygge tilknytningsform ♥

De 10 ting, der får dig ind i tryg tilknytning i juletiden

1.    Send andre et kærligt smil! Hold øjenkontakten et øjeblik…
Dette er en rigtig god måde ordløst at skabe en dybere forbindelse mellem jer. Du kan gøre det med dem, du holder af – men også med nogle, du ikke kender, men blot møder på din vej

2.    Vil du ha’ mere oxytocin? Så kram!
Vi får ikke nok knus og kram! Og det er ærgerligt, for disse stimulerer dannelse af tilknytningshormonet oxytocin. Et hormon, der skaber velvære og opløser stress og angst.
Kram derfor mere og få mere tilknytnings-næring! Det er ikke-fedende, skaber glæde og velvære og reducerer stresshormonerne.
Så tag initiativet – kram – gentag igen og igen 😉
Se evt. videoen Fake Hugs vs. Real Hugs

3.   Brug mere tid på at lege!
Gør noget, der ikke er pligt eller skal føre til noget bestemt!

4.    Sæt kvalitetstid med dem, du holder af, ind i din kalender!
Hvis du er i parforhold eller har børn, så fordobl tiden I bruger på meningsfyldt nærvær sammen.
Hvis du er single, så find nogle “legekammerater” blandt dine venner, familie, kollegaer eller måske på dates.

Vigtigt: Sluk mobilen, computer og TV – og vær i den virkelige kontakt!
Nyd den andens stemme, nærvær og fysiske berøring!

5.   Lav en date med dig selv til Stor Selvforkælelse eller selvreflektion!
Vi mennesker har brug for alenetid til at finde tilbage ind i vores center. Simpelthen for at du kan nære kontakten med din sjæl eller dit autentiske selv.

6.    Giv kærlighed/opmærksomhed til din partner, venner, familie mm. på måder, som de foretrækker!
Vi har alle forskellige måder. Typisk giver vi til andre, det og på måder, som vi selv ønsker. Glem det og find i stedet ud af, hvad der er den andens favorit måder. Det virker meget bedre og sparer dig for at bruge unødig krudt, der alligevel ikke virker. På kærlighedsCoach uddannelsen lærer man mere om dette.

7.    Giv en dybfølt undskyldning eller reparer en relation på anden måde!
John Gottman’s undersøgelser viser, at mennesker, der sørger for at reparere i deres relationer, har 80% større chance for at opleve vedvarende tilfredshed og glæde i deres forhold.

8.    Giv 3 positive, bekræftende kærligheds gaver kvit og frit hver dag!
Verbal eller ikke-verbal. Læg mærke til de uudtalte signaler og bemærk resultatet.
I øvrigt er den gamle del af hjernen (hjernestammen og det limbiske system) så primitiv, så den kender ikke forskel på det, som du gør mod andre og mod dig selv. Så når du gør noget kærligt overfor andre, tror den, at du gør det overfor dig selv.
Undtagelsen er, hvis du gør noget, som går over dine grænser, og derfor dræner dig. Undgå så vidt muligt dette.

9.    Lav en liste over de bedste ting, du har oplevet i år!
I det hele taget. OG i dine relationer. Hav denne liste på dig, læs den dagligt og mærk smilet i dig 😉

10.    Giv flere knus!
Jo, jeg ved godt, at jeg har nævnt, at du skal kramme mere – men jeg vil lige være helt sikker på, at du så også gør det.

Skriv en kommentar om, hvad du oplever, når du følger disse 10 tips.
Til inspiration og glæde for andre.
Og for at være en del af gruppen her.

Stort knus til dig <3

Er DIT parforhold julefrokost-sikret?

 

Af journalist Ophelia Lind, Cordatamedia.dk

Der er brænde i skuret og huer, vanter og alt det andet vintertøj er fundet frem. Der er bestilt tid på autoværkstedet til at få vinterdækkene på bilen, familiens transportmiddel er i form til vinteren. Vi ved godt, at bryder bilen ned, så vælter det hele let i en travl hverdag, specielt hvis man har børn, der skal hentes og bringes til og fra diverse aktiviteter.

Oven i det hele nærmer julen sig. Butikkerne bugner med juletilbud, og julefrokosterne er allerede i gang. Nu er det bare lige det: Er dit parforhold julefrokost-sikret?

”Tænk et øjeblik over det” siger Par-og psykoterapeut Connie Kragelund og fortsætter: ”Vi gør rigtigt meget for at forberede bil, børn og hjem til vinteren og den kommende jul. Men har du tænkt over, om dit parforhold ikke også skal have et eftersyn og måske ”forkæles” lidt inden den stressede juletid? Der, uanset om vi kan lide det eller ej, er højsæson for utroskab og ødelagte parforhold!”

Stop for gult lys

”Vi ved alle sammen godt, at hvis vi er stressede, så bliver vi mindre tolerante over for jule-flirtvores partner. Og får vi ikke ryddet op i gammelt nag, så er vi mere tilbøjelige til at flygte lidt fra hverdagen. Dette kombineret med en julefrokost med måske lidt for meget alkohol og en bagtanke om at ”den sure stodder/møgkone værdsætter mig ikke!” – så er vejen lagt til en hurtig omgang utroskab på kopimaskinen” fortæller Par-og psykoterapeut Connie Kragelund. Hun tilføjer:

Kan du sige ja til bare én af følgende:

  • I har uløste konflikter i forholdet
  • Du er irriteret, sur eller vred på din partner eller vice versa
  • Du eller din partner er stresset
  • Du eller din partner har en hemmelig ”drøm” i hverdagens trummerum om et ”eventyr”
  • Du eller din partner føler sig ikke værdsat eller elsket

Så er trafiklyset gult og det er tid til at stoppe op, inden du eller din partner risikerer at køre over for rødt og komme rigtigt meget til skade – emotionelt – og måske tage livet af jeres parforhold.

Her er Connie Kragelunds 10 tip til, hvad du og I kan gøre:

  1. Tag jer tid til hinanden Proriter kærestetid, hvor det handler om at I 2 er på dagsordenen uden praktiske gøremål og børnelogistik
  2. Reparer jeres forhold, hvis én af jer har fået trådt den anden over tæerne. Sig undskyld henholdsvis tag imod undskyldningen. Og find ud af, hvordan I fremover takler situationen bedre for jer begge to
  3. Afklar jeres kærligheds-sprog. Det vil sige, hvad der får jer hver især til at føle jer elsket og værdsat. Vi giver typisk det, vi selv ønsker os. Ligesom med julegaverne, så er det sjældent dét, den anden ønsker og har brug for – eller det, der får den anden til at føle sig elsket
  4. Sørg for nærhed og fortrolighed med hinanden. Kig hinanden i øjnene, som da I var i den hede forelskelse – med nysgerrighed, åbenhed og begejstring. Lyt til hinanden på samme måde. Vær hinandens bedste venner
  5. Brug tid på kram, knus og kys også uden sex, hold i hånden – det stimulerer frigørelse af oxytocin, der er vores tilknytningshormon
  6. Prioriter også sex, leg og nyd. Elskov frigør også oxytocin. Lav evt. en erotisk adventskalender til din partner
  7. Drop perfektionismen i juleræset. I det store billede er det lige meget, om du selv har lavet småkagerne eller fældet juletræet. Det er vigtigere, at du har tid og overskud til din mand eller kone
  8. Overraskelser og forandringer gavner de fleste forhold, så længe det er positive af slagsen. Hvad kunne I gøre anderledes og bedre i forhold til hinanden her i decembe?
  9. Mærk efter hvordan du har det og bed om det, du ønsker dig af den anden. Din partner er ikke og skal ikke være tankelæser!
  10. Søg eventuelt professionel hjælp, ligesom I kører bilen til service tjek. Tag måske en til to sessioner før jul og aftal, at netop det kan være en julegave til jeres parforhold og familien

En overset metode til at styrke kærligheden (parforhold)

Kærlighed og parforhold: Siden min første kæreste, har jeg testet rigtig mange forskellige måder at berige et parforhold på: Hvordan man skaber et kærligt, dynamisk og fantastisk forhold. Et forhold, der passer ind i et moderne liv.

Men du behøver ikke at gå lige så mange forskellige veje og omveje eller blindgyder, som jeg har gjort.

By the way: Kærlighed til dig selv, er en af genvejene!

Connie Kragelund stort smilJeg har oplevet mange udfordringer med kærligheden undervejs. Og når jeg er nået hertil, hvor jeg i dag kan læne mig tilbage ind i min kærestes trygge favn og vide, at jeg kan stole 100% på ham – så er jeg sikker på, at du også kan nå frem til kærligheden. Hvis det er det, du vælger!

Jeg tænker, at du sikkert gerne vil høste frugterne af mine mange års udforskninger. At du gerne vil have kærligheden som tryg base i dit liv. Både inde i dig selv, men også i dine nære relationer.

Kærlighed findes i nuet – og når du er i nuet, er du i kærligheden!
Leonard Jacobson
(der kan samtidig godt være smerte, kaos, frustrationer og lignende, men hvis du er meget til stede lige her og nu, mærker du samtidig kærligheden inde i dig)

Kærlighed går hånd i hånd med lykke! Som jeg før har skrevet, så er genvejen til lykke, at du dyrker taknemmelighed og værdsættelse. Dette gælder ikke mindst i parforholdet. Det kan selvfølgelig være nemmere sagt end gjort, hvis al det negative er kommet til at fylde.

Det negative skal du til gengæld ikke undertrykke!
Det virker alligevel ikke. Tværtimod skaber det blot spændinger, som skaber ubalance og mere negativitet.

Det negative skal have accept!
(måske du husker indlægget om den paradoksale forandringsmetode? Ellers er den her >>)

Og måske er der noget, som du skal ændre?
Negative følelser er et signal om, at der er noget, som er ude af balance. Der er noget, som du skal forholde dig til. Gøre noget ved, hvis du kan!
Få eventuelt hjælp.
Og ellers så brug den paradoksale forandringsmetode. Derefter så sig PYT!

Du kan ikke ændre din kæreste/partner. Heller ikke selvom det er for, at I kan blive lykkelige(re) sammen. Kun din kæreste, kan ændre din kæreste!

gulls-1370979_1920Dagens tip, hvis noget negativt fylder:

Træn dig i at trække tingene op på et niveau højere. Det er her du/I kan løse konflikter og problemer. Et trin højere end de blev skabt på.

Spørg dig selv og eventuelt din partner (den anden): Hvad er dit dybere behov her?

EKSEMPEL: Du bliver irriteret over, at han igen kommer med løsningsforslag, når du fortæller om problemer på dit arbejde.

Et niveau højere/dybere: Du vil måske bare lyttes til, trøstes lidt, holdes om, mens han ser interesseret ud og måske siger, at det lyder som om, det er hårdt at være dig (mens han accepterer, at han ikke skal løse noget for dig). Det vil du opleve som anerkendelse og at blive elsket. Dit dybere behov var at føle dig elsket, som du er.

Altså, når noget generer dig eller den anden, så spørg: “Hvad er egentlig det dybere behov, du har lige her?