5 af de hyppigste udfordringer i kærlighedslivet, og hvordan du takler dem

5 af de største og mest almindelige udfordringer i kærlighedslivet:

  1. At dem, du forelsker dig i, ikke er interesserede eller bare synes, at du er sød og til “sjovt brug”, men vil ikke være kærester (måske har de allerede en livsledsager) – mens dem, der vil det hele med dig, synes du, er kedelige eller bare for søde?
  2. At du ikke møder nogen overhovedet – eller i hvert fald forelsker du dig ikke i dem, du møder
  3. At det starter meget godt, men så fucker du det op enten ved at være for ivrig og needy (du virker usikker, omklamrende eller kontrollerende) – eller ved at være for reserveret (du virker uinteresseret)
  4. At du mister dig selv, når/hvis du er i et parforhold (du bliver pleaser, går for meget på kompromis og glemmer dig selv og dine behov og måske endda dine børns tarv)
  5. At du er utilfreds og frustreret en stor del af tiden og reagerer med beklagelser, tårer og brok – eller med tilbagetrækning

Hvordan kan du i stedet for få kærligheden til at udfolde sig i dit liv?

Det handler dybest set om at komme mere ind i den trygge tilknytningsform (bliv klogere på den her). Det er nemlig her, kærligheden kan opleves. Den gode nyhed er, at vi allesammen er designede med den trygge tilknytning. Men livets knubs kan have lagt sig udenpå som automatiske forsvarsreaktioner. Disse organiserer sig som tilknytningsmønstre.

Afhængigt af hvilke tilknytningsmønstre du har, er der forskelligt, som er godt at gøre. Herunder får du 3 konkrete tip for hvert af de 3 usikre tilknytningsmønstre.

Ok, det du kan gøre:
Den ambivalent/nervøse tilknytning (udfordring 1, 3/over-ivrig, 4 og 5):

  • Kom tilbage til dig selv og slip din besættelse. Ja, jeg ved det. Det er nemmere sagt end gjort (been there ;-). Det har jeg skrevet en hel bog om, nemlig Kærlighedens vildveje…her er et enkelt og ofte effektivt tip:
  • Spørg dig selv: “Hvad har jeg brug for i denne situation?”, “Hvad kunne jeg tænke mig lige her?”, “Hvad ville være kærligt for mig?”, “Hvad kan jeg selv gøre, som er kærligt for mig lige her?”
  • og bed den anden om det, han/hun er ikke tankelæser! Gør det på en afslappet, ikke-needy facon, hvis du overhovedet kan
  • Bliv færdig med din vrede over de tidligere svigt

Den undvigende tilknytning (udfordring 2, 3/reservet og 5/tilbagetrækning):

  • Øv dig i at give relationen betydning. Jeg vil endda sige: “Brug dit udmærkede hoved til dette!”. Kig efter muligheder i relationen, selvom det måske ikke er naturligt for dig. Hvis du dater så mød ham/hende 5 gange før du siger nej tak (med mindre ALT stritter på dig)
  • Øv dig i at række ud efter andre, også selvom du kan meget bedre selv og hellere vil selv. Træn dig i at tage kontakt til andre. Ring til og besøg familie og venner. Tag en kop kaffe med hen til din kollega, næste gang du henter til dig selv. Ring i stedet for at sms’e!
  • Giv andre lov til at hjælpe dig og give dig kærlighed/interesse/omsorg mm. – selvom det kan føles lidt utrygt eller ubehageligt

Den desorganiserede tilknytning (kan være alle 5 udfordringer):

  • Land dine traumer. Få allerhelst hjælp af en god SE (Somatic Experiencing) terapeut.
  • Brug vandtankøvelsen
  • Ryd op i dine relationer. Sig farvel eller begræns din kontakt med mennesker, hvor der kører magt-afmagt / overhund-underhund spil. Ja, det kører nok i din familie, og det er ikke nødvendigvis den bedste vej at sige farvel. Men så begræns dit samvær med dem. Vær sammen et par timer i stedet for en hel dag eller weekend. Begræns jeres telefonsamtaler, især hvis du føler dig gjort forkert, eller du går i redder-position

kærligheds-workshop d. 27.-28. september får du hjælp til ovenstående og

  • afklaring på, hvilket tilknytningsmønster du er præget af
  • lærer, hvordan du kan håndtere udfordringerne ved din egen og andres 3 usikre (bøvlede) tilknytningsmønstre
  • heling, så du kan komme meget mere ind i Den trygge tilknytningsform

God fornøjelse
Connie

Grunden til, at du stadig er single – selvom du har et godt liv

Det her spørgsmål bliver jeg stillet igen og igen af klienter og kursister:

Jeg har et godt liv – men ingen kæreste?

Jeg føler, jeg p.t. har et godt liv… jeg er nået langt med mange af mine mål. Jeg er taknemmelig over så mange ting hver dag. Jeg har et fantastisk netværk af dejlige veninder og et godt solidt forhold til min familie.
Jeg er også rigtig glad for mit arbejde.
MEN – jeg har ingen kæreste … og mit spørgsmål er: Skal jeg leve resten af mit liv uden kæreste? Jeg føler slet ikke selv, jeg er færdig med kys og berøring og dejlige romantiske stunder med en mand – men er ikke løbet ind i den rette siden skilsmissen…
Det her scenarie er desværre dagligdag for mange mennesker – ikke kun for denne spørger.

Selvom dit liv lykkes på alle mulige andre planer, så kan du samtidig godt have svært ved at få kærligheden til at blomstre:

  • Skal du slå dig til tåls med, at det er sådan for dig?
  • Skal du give slip på drømmen om at opleve den glædesfyldte, vedvarende, romantiske, dybe, trygge, sexede, sjove, berigende kærlighed?
  • Skal du nøjes, eller skal du være single for altid?

Hvis du spørger mig, er svaret nej!
For kærligheden kan også lykkes for dig!
Jeg er rimelig sikker på, at det gælder lige præcis for DIG.

Det er jeg sikker på, fordi jeg har set det ske så mange gange hos mine klienter og kursister.
Vi er designet med Den trygge tilknytningsform, og det er herfra kærligheden opleves og udfolder sig. Kærligheden til dig selv og kærligheden i forhold til andre/en partner.

Den trygge tilknytning findes altså allerede inde i dig. Kunsten er at frigøre dig fra de gamle automatiske og uhensigtsmæssige beskyttelsesreaktioner, der har lagt sig udenpå. Det er nemlig præcis dem, der nu forhindrer kærligheden i at komme ind i dit liv i form af en kvalitetskæreste. De helt samme reaktioner, som du engang, ofte ubevidst, har udviklet for at passe på dig selv. Passe på dig i situationer, hvor der manglede kærlighed (beskyttelse, omsorg, nærhed, indlevelse mm.).

Du kan frigøre dig

  • ved at styrke den del af Den trygge tilknytning, som allerede findes i dit liv, og tage det til dig.
    Når du har gode relationer til venner og/eller familie, ja så kan du jo allerede det her med at relatere. Det er princippet det samme som med en kæreste. Også selvom det seksuelle kommer i spil med en kæreste.
    Kan du tage det til dig liiiige nu, at du ER god til (nogle) relationer?
    Også selvom det måske ikke er til mennesker, men måske til dyr, naturen eller det spirituelle. Det er stadig at relatere
  • ved at hele de knubs, som har fået dig til at lukke ned for kærligheden.

Det er meget enkelt – men ikke altid så nemt…

Hvis dit liv i øvrigt fungerer, og det kun handler om en kæreste
S
å har du med al sandsynlighed lukket ned for kærligheden i situationer, som omhandler kærester.
Altså noget som er sket tidligst i din pubertet og senest i forholdet til din sidste betydningsfulde kæreste.
Dette gælder også, hvis du aldrig har haft en rigtig kæreste. Så er et relevant sted at hele, lige dér, hvor du begyndte at føle dig forkert eller opgivende pga. en manglende kæreste.

Dybest set har du på kæreste-området forladt dig selv og dine drømme. Måske fordi en, du var forelsket i eller elskede, forlod dig. Eller du føler dig forkert, oplever at der er noget i vejen med dig eller med mænd/kvinder. Kunsten er, at få dig tilbage TIL DIG SELV!

Du kan godt have været den, der gik – og stadig have en oplevelse af at blive forladt! Eksempelvis hvis din partner ikke ville være med til at gøre det, der skulle til for at jeres kærlighed kunne udfolde sig imellem jer.

Når du er lukket ned, kan en kæreste paradoksalt nok være det, som du drømmer mest om. Du kan endda synes, at du bare er SÅ klar til kærligheden…fordi lukningen ligger i det ubevidste, og du derfor ikke kan mærke den.
MEN du kan se resultatet, hvis du er lukket: Kærligheden vil ikke lykkes! Den rigtige dukker bare ikke op, han/hun er ikke interesseret eller det holder kun nogle få øjeblikke.

Du kan åbne for kærligheden igen ved at hele de oplevelser, der fik dig til at lukke. Så kommer du ind i nuet og Den trygge tilknytning – her hvor kærligheden bare ER. (Hvis det er lidt svært – og det oplever ret mange – så kan du få hjælp af sådan en, som mig).

Hvor og hvornår kom du til at lukke ned for kærligheden?

Hjælpetip: Det kan være ved flere situationer/forhold

Skriv gerne en kommentar her (den lille boble oppe i højre hjørne). Så kan du både støtte dig selv og inspirere alle de andre, som har oplevet noget tilsvarende.
Jeg læser det hele, og svarer så vidt muligt også.

 

Fri af frygten (angst), så du kan gøre det, du ønsker

flyvovervandetSØGSofie (min datter) og Cassie flyvende til årets første military stævne i lørdags. Frygt stopper ikke dem 😉

Hvordan kommer man over den frygt, der konstant lurer, når man drømmer om at få et job (kæreste, uddannelse, blive selvstændig – eller?) men altid dropper tanken, fordi man er bange for ikke at kunne gøre det godt nok?

De fleste mennesker er bange for at starte på noget nyt. Det ligger simpelthen i vores instinktive del af hjernen. Det er en sund og naturlig reaktion, at vi er (lidt) på vagt, når vi betræder nyt territorium (går ud i gul zone). Sådan er vi designet fra naturens hånd for at passe på os. Det sker derfor automatisk, uden vi tænker over det, også selvom det nye er noget positivt.

Der kan være flere lag i frygten:

  1. Den naturlige, instinktive frygt
  2. Frygt, som bunder i din historie. Noget, som du har oplevet eller lært – eller mangler at lære

Måske har du haft en rigtig dårlig oplevelse på arbejdet, eksempelvis haft en psykopatisk chef eller gået ned med stress. Eller du har måske lært, at arbejdet (kæresten, uddannelsen, være selvstændig – eller?) “æder” al ens liv. Eller måske mangler du at lære overhovedet at have et arbejde (kæreste, uddannelse, blive selvstændig – eller?). Og derfor mangler du at have succes med det.

Hvordan kan du håndtere din frygt, så du kan gøre tingen alligevel?

Den ultra korte version er, at du skal gå igennem den frygt. Du skal give den lov til at være der, og samtidig må den ikke få lov til at bestemme over dig. Helt konkret vil det sige, at du skal mærke frygten, men gør tingene alligevel.
Der er skrevet bøger om dette, bl.a. denne ældre, men stadig meget aktuelle bog: “Føl frygten – og gør det alligevel – vend frygt og ubeslutsomhed til selvtillid og handling” af Susan J. Jeffers.

nedivandetSØG

Jeg vil godt afsløre for dig, at i mange år lod jeg være med de ting, som jeg allerhelst ville – fordi jeg var virkelig bange for, om jeg nu var god nok.

Men så lærte jeg på min gestalt-uddannelse, at det er helt ok at være “ikke-god-nok” og at man gerne må dumme sig. Ja, at det er rigtig dumt, hvis du aldrig dummer sig – for så har du ikke udfordret dig selv nok!

Og hvis du ikke udfordrer dig selv nok, så får du ikke den vækst, der gør dig til det menneske, du har potentiale til at blive. Det betyder, at du vil gå med en evig (måske uerkendt) grundlæggende frustration og følelse af mindre værd. Et mindre værd, fordi du har gjort dig mindre, end den du faktisk ER!

Hjælpe-tip:

    1. Hvordan kan du eventuelt tage et lille skridt af gangen?
    2. Når du mærker frygten, så brug vandtanksøvelsen til at lande alarm tilstanden i dit nervesystem. Se videoen og lav øvelsen imens (13 min):

  1. Giv frygten lov til at være der, men lad en ikke bestemme. Sig (bare indeni dig selv) til frygten: “Det er ok, du må godt være her lige nu, men du får ikke lov at bestemme. Det gør jeg!”
  2. For hver gang du gør tingene (og overlever) på trods af din frygt – for hver gang bliver du stærkere!
  3. Hvor meget af din frygt stammer fra din historie? Få evt. hjælp til at hele den del af dig, så du er mere fri i nuet til at gøre det, som du ønsker

Du skal ikke regne med, at frygten (helt) forsvinder. OG du skal SLET ikke vente på, at frygten går over. Så er dit liv slut, allerede inden det måske rigtig kom i gang. Frygten forsvinder aldrig helt fra det instinktive niveau. Så lær at leve med den del. Mens du kan rydde ud i den del, som har med din historie at gøre.

For hver gang du gør tingene (og overlever) på trods af din frygt – for hver gang bliver du stærkere!

Cassie og Sofie er hurtigt videre og har det store smil på:
opafvandetSØG

 

DE 7 KÆRESTE-FASER: Sådan undgår du faldgruberne og får succes med en kæreste, du kan være lykkelig med også om 10 år!

Godt nytår!
Jeg har brugt noget af nytåret til at lave et spændende webinar til dig. Det er første gang du kan få denne viden i denne overskuelige form.

De 7 kæreste-faser og et kyssende par

DE 7 KÆRESTE-FASER: Sådan undgår du faldgruberne og får succes i hver kæreste fase, så du kan opleve det sunde, sexede og seriøse forhold med en kæreste, du kan være lykkelig med også om 10 år!!

Dette webinar er for dig, uanset om du er single eller i et parforhold – og hvis du gerne vil….

  1. blive klar over HVORNÅR og HVORFOR det går galt, HVAD der går galt og ikke mindst HVAD du kan gøre i stedet for, som virker!
  2. holde op med at have korte og/eller ulykkelige forhold og forelskelser
  3. holde op med at være ensom eller single
  4. I dette webinar får du altså
    1. klarhed og de konkrete ting, du skal gøre i de enkelte kæreste-faser for at få kærligheden til at lykkes for dig og din partner eller kommende partner
    2. nøgler til at gå yndefuldt gennem de forskellige “kærligheds-årstider” sammen med din elskede

Jeg afslører simpelthen nogle vigtige og næsten ukendte ting om kæreste-faserne, så du kan styrke dine kærlighedsevner og få succes i dit kærlighedsliv!

Tryk her: Link til WEBINARET

Kan kærligheden virkelig være så enkel?

Se denne lille video, hvor jeg afslører:
Kan det virkelig være så enkelt? Som svar på en kvinde, der stillede mig det spørgsmål.

Dette enkle er essensen af alle problemer i kærlighedslivet og i alle relationer. Derfor kan du også komme til at opleve meget mere kærlighed og bedre forhold.

Du får også et hurtigt overblik over de 4 tilknytningsmønstre:

Tilmeld dig flere fredagssvar videoer:

Få samtidig 3 hemmeligheder til mere kærlighed i dit liv