Sådan får du mere fokus energi og mindre stress

I sidste indlæg lærte du, hvordan du kan holde din fokus energi. I dag får du mine bedste måder til, hvordan du opbygger fokus energien.

Ok, jeg vil godt afsløre for dig, at jeg er lidt nørded…Eksempelvis elsker jeg at ride dressur. Her rider man ofte den samme øvelse igen og igen, indtil hest og rytter kan den til perfektion. Hvis it’en driller, kan jeg også blive ved at forsøge forskellige ting, indtil det pludselig virker.

Det sammen har jeg gjort mht., hvordan du opbygger og bevarer din fokus energi.

Det startede med, at jeg gik ned med stress. I 2009.

Det, jeg har opdaget, er at

mange af de ting, som virker mod stress, samtidig bygger fokus energien op!

Efter 8 måneders sygemelding med stress troede jeg, at jeg aldrig kom til at arbejde fuld tid igen. Min hjerne fungerede dårligt og ikke særlig længe ad gangen. Både min hukommelse og min kreativitet havde taget skade. Det tog da også flere år. Men pludselig en dag kunne jeg det samme som før og mere til!

Jeg brugte og bruger stadig alle de ting, som jeg fortæller dig om her. Derfor VED jeg, at de virker. På de fleste.

Din fokus energi sidder i hjernen. Du bygger den op med 5 elementer, herunder nævnt i prioriteret rækkefølge. Nr. 2 og 3 kan veksle i vigtighed, afhængigt af, hvem du er:

  1. God og nok nattesøvn
    Den allervigtigste faktor for din hjerne og fokus energi er at restituere under søvnen!
    Du skal sove 7-8 timer HVER nat. Det er kun 5% af os, der kan klare os med mindre. Studier viser desuden, at vi lever kortere, hvis vi i gennemsnit sover mere end 8 eller mindre end 7 timer.
    Hvis det er svært for dig at få en god nattesøvn, så kan du få hjælp i denne korte men praktiske guide: Sov godt og nok! som min gode ven Bjarne Toftegård har skrevet


  2. Motion
    Brug din krop mindst ½ time hver dag med noget, der svarer til moderat motion. Dvs. at du skal kunne tale, men ikke synge imens. Hvis du motionerer hårdere, producerer din krop stresshormoner, og det er det modsatte, at du ønsker.Det kan være rask gang, let løb, cykling, svømining, roning, dans, rulleskøjtning, ridning mm.


  3. Mental afslapning
    Hjernen har brug for at “rense” sig i løbet af dagen. Det gør den, når den er i alfabølgeniveau. Det svarer til i gamle dage, hvor vi havde båndoptagere, der skulle renses med et rensebånd.

    Når du giver hjernen mulighed for det, vil den spontant slå over i alfabølgeniveau
    i øjeblikke igennem dagen!

    Hvis du er stresset, kan den ikke selv gøre det. Men ellers kan den gøre det, når du eksempelvis stirrer ud af vinduet, er i naturen, bruger kroppen, er sammen med visse dyr eller nærværende mennesker, mediterer, dyrker mindfulness, sex eller andet, hvor du stopper tankerne.

    For nogle virker det at “tømme hjernen” ved at skrive alle tanker ned og evt. derefter meditere.

    En gammel gestaltøvelse til at komme ind i nuet, der er effektiv for de fleste:
    Beskriv (bare i dine tanker) så objektivt som muligt, alt hvad du registrerer med dine sanser (ser, hører, lugter, smager og føler på huden). Altså uden at analysere eller vurdere.
    Eksempelvis: “Der står et hvidt bord med 4 stålben og 4 sorte stole rundt om det. Solsorten fløjter. Himlen er mørkeblå, rød og orange. Der kører en bil på vejen. Der er en parfumelugt af den sidste klient, som var her”

    Gør det lige nu og læg mærke til virkningen!


  4. God ernæring
    Brug din sunde fornuft og lyt til kroppen. Hvis du er i rimelig balance, ved kroppen bedre end sundhedseksperter, hvad du har brug for at spise og drikke.
    Spis med opmærksomhed og brug alle dine sanser, når du gør det. Sluk TV, computer og radio. Læg mobil, avis og bøger væk imens. Vær til stede så godt som du kan – gerne fuldt ud – hver gang du putter noget i munden.


  5. Sanselige glædes oplevelser
    Fysisk berøring, som giver dig glæde, frigør oxytocin og serotonin. Det reducerer produktionen af stresshormoner. Og ja, så er vi tilbage til fokus energien igen, som du opbygger.

5 enkle – men effektive metoder til at opbygge din fokus energi på. God fornøjelse med dem, og lad mig høre om din erfaringer med at bruge dem – eller hvad der måske hindrer dig i at bruge dem. Skriv gerne en kommentar.