Parterapi

Problemer i dit parforhold, eksempelvis manglende kærlighed, glæde, sex, lykke, omsorg, nærhed, gode grin, støtte og samhørighed, skal du gøre noget ved. De bliver nemlig meget sjældent bedre af sig selv. Desuden vil de dræne din energi og dit selvværd, hvis de får lov at stå på i længere tid.

  • Føler du dig alene, selvom I er to?
  • Savner du at mærke kærligheden?
  • Synes du, at du står med hele ansvaret?
  • Er I/du kørt træt i dagligdagens trummerum?
  • Bliver du ikke hørt? Misforstår I hinanden, og har I opslidende konflikter, kampe og afstand?
  • Har I krise, eksempelvis utroskab, forelskelse i en anden, stress, sygdom eller tab?
  • Er du i tvivl, om dit parforhold kan blive det, du ønsker dig?

Der er noget at gøre ved det. I parterapi får I hjælp til at gøre det sammen:

  • I får værktøjer til at skabe et glædesfyldt og mere tilfredsstillende kærligheds liv sammen, hvor I kan genfinde hinanden sammen med gnisten, begejstringen og samhørigheden
  • I får værktøjer til at være kærester og ikke bare gode venner eller en familie
  • I får hjælp i trygge rammer af en, der ved hvordan man gør

Kærlighedsløft og detox for par:

  • 5 kærlighedssessioner (Pakken er gyldig ½ år fra købsdato)
  • bedre forståelse for hinanden og jer selv
  • mere kærlig og nærværende kommunikation (også kropsligt)
  • virksomme kærlighedsaktiviteter
  • Den vigtigste vækstfaktor for kærligheden

Vi elsker hinanden, og vi ville gerne have det til at fungere, men vi følte begge, at vi manglede arbejdsredskaberne til at få kærligheden til at blomstrer i det daglige. Tak til Connie for dem! Par sammen i 11 år med 3 børn på 15, 8 og 4 år

 

 

Apropos børn så brug dem ALDRIG imod den anden forælder (skilsmisse eller ej), tal ikke negativt om hende/ham, når børnene hører det – det er skadeligt for barnet, det mister tillid til jer begge og til sig selv!…
Når du har brug for at “læsse af”, så brug en voksen – ikke dine børn!

 

Kærligheden tilbage i parforholdet!  Dette er for jer, der har større udfordringer eller gerne vil til bunds i tingene (afstand, konflikter, dramaer, jalousi, utroskab mm.):

  • 10 kærlighedssessioner (Pakken er gyldig1 år fra købsdato)
  • bedre forståelse for hinanden og jer selv
  • sådan styrker I kærligheden mellem jer
  • mere kærlig og nærværende kommunikation (også kropsligt)
  • sådan får I samhørighed
  • oprydning og tilgivelse
  • Den vigtigste vækstfaktor for kærligheden
  • gnisten tilbage i forholdet: Fra venner til kærester
  • virksomme kærlighedsaktiviteter

Utroskab: Puha, det har været en hård tid for os begge, men vi får det bedre og bedre med hjælp fra Connie Kragelund. Vi får snakket en hel masse også om dybe ting, vi aldrig før har delt med hinanden og vi gør også nye ting sammen – noget af det er rigtig skønt.

 

Jeg har stadig ikke helt tillid til, at det gode varer ved og at det ikke sker igen, men jeg ved jo, at Connie siger, at det også skal have sin tid – at det er en proces. Jeg er holdt op med at tjekke sms’er og mails, det er en befrielse for os begge. Par sammen i 13 år med 2 børn på 6 og 9 år

 

 

 

Jeg var hos Connie Kragelund nogle gange for et stykke tid siden, efter at min kone og mit forhold havde knaget, og det var endt i at hun havde kysset en anden. Connie gav mig rigtig god “førstehjælp” og fik mig til at tackle situationen på en konstruktiv måde, selvom det var hårdt.
Vi  er ved at bygge noget op som måske nok er endnu bedre end det var før…Der er en masse respekt og hensyn til hinandens behov, som vi før havde glemt. Kort sagt går det alt i alt fremad og ret godt.
Hvis jeg nogensinde skulle få brug for hjælp, så vil jeg ihvertfald benytte Connie! Mand 36 år

Hvis din partner ikke vil være med i parterapi, så kan du gøre en del selv. Den del, der under alle omstændigheder er din. Når du ændrer din adfærd og attitude, giver det mulighed for, at din partner også kan gøre noget andet og bedre. Hvis det ikke sker, så vil du stadig være bedre til at gøre de ting, som er kærlige overfor dig selv.