Hvad kom først – at elske dig selv eller at blive elsket? del 1

For at elske en anden, må du elske dig selv!“. Det har du sikkert allerede hørt.

Hvad de færreste tænker over, er at “for at elske dig selv, må du være blevet elsket af en anden!”

Er det nu historien om hønen og ægget om igen?

Eller er man dømt til evig kærligheds-mangel, fordi man måske ikke har en oplevelse af at være blevet elsket?

At elske
“At elske” er i denne sammenhæng ganske enkelt, at én er oprigtig interesseret i dig, er nærværende opmærksom og ser, hører og forstår dig – dét opleves som kærlighed.

Medfødt behov
Det er et behov, som vi er født med. Neurofysiologisk er det, at hjernen og vores nerveceller skal modnes. Nogle af disse områder i hjernen og nerver i kroppen (de myeliniserede) modner kun i samspil med mennesker, som allerede har gennemgået den modning. Voksne, der evner at være nærværende.

 

Kærlighed fra voksne
Oprindeligt får vi dækket kærligheds-behovet af forældre, bedsteforældre m.fl. Senere kan der være andre voksne i ens liv, der kan give den nærværende kærlighed, eksempelvis pædagoger, lærere, venner, venners forældre, nabovoksne og kærester.

 

Hvem har du oplevet eller oplever du nærværende opmærksomhed/kærlighed fra (det kan evt. være dyr)?

Manglende kærligheds-næring
Nogle gange formår de voksne omkring barnet ikke at være tilstrækkelige nærværende. Det kan have forskellige årsager bl.a.:

  • De har ikke selv fået den kærlighed og det nærvær, som det kræves
  • De har konflikt(er) med den anden forælder/partneren
  • De er mentale
  • De er stressede, deprimerede, angste, traumatiserede, har PTSD
  • De er afhængige/misbrugere (arbejde, computerspil, sex/kærlighed, alkohol, piller, stoffer mv)
  • De er syge (fysisk/psykisk)
  • De er fysisk væk

Da du læser dette, så ved jeg, at du har fået nærværende opmærksomhed. Ellers havde du ikke ressourcer til at være med så langt. Samtidig kan det være, at du ikke har fået nok. Eller at du ikke fik den nærværende omsorg, på de tidspunkter, hvor du havde mest brug for den.

I denne serie vil jeg derfor komme ind på, hvordan du får oplevelsen af at være elsket.
Så du kan elske dig selv. OG så du derfra kan elske en partner og tage imod hans/hendes kærlighed.

3 d knus

Det hurtige tip:
En psykolog eller psykoterapeut som mig eksempelvis, kan give nærværende opmærksomhed og omsorg (80 % af det, der virker i terapi). Så du kan modne dit system og udvikle dine kærlighedsevner.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

three × 4 =