En metode til Personlig Power

Hvor meget power vil du tillade dig?

Selvværd er blandt andet at skabe plads til kærligheden til dig selv og til andre! Det er også at forkæle dig selv! Det er relevant, uanset om du er i et parforhold eller er single!

En stor selvværds booster er at gå fra at være “offer” for dine egne eller de andres meninger, handlinger og forventninger eller de vilkår, der er i dit liv lige nu – til at tage styringen. Så vil du opleve at få mere power! Jeg kalder det også: “At komme hjem til dig selv”. Afhængig af din “bagage”, dine vilkår,situationer, tidspunkter, og dine vaner kan det være lettere eller sværere at gøre.

Det er ikke altid, at du kan eller skal lave om på de ydre omstændigheder og da slet ikke på andre personer 😉 men måske DU kan gøre noget andet? Ofte kan det være befordrende, hvis du kan tænke anderledes om situationen, dig selv eller den anden. Eller det kan være at give dig lov at mærke dine følelser – uden du behøver dumpe dem på andre.

Det kan være at du giver dig lov til at mærke ked af det-heden eller vreden (=irritationen, ærgelsen mv.), give den lov til at være det, når den nu er der. Og derfra bruge den som brændstof på en konstruktiv måde. Vrede er dybest set en portion livsenergi til at sige nej tak, til det du ikke ønsker – eller ja tak til det du ønsker.

“Ked af det” kan være reel sorg (hvis du har misten nogen eller noget) – men det kan også være frustration, skuffelse eller “stakkels mig”-tårer – og så er det også tid til et skift.

Stephen Covey sætter det op sådan i “7 Gode Vaner”:

Når du er “offer” kører dette:

Påvirkning => reaktion (hvor du måske tror, at tingene bare sker for dig – at dine følelser og reaktioner sker automatisk, uden du har indflydelse)

Når du tager styring (er proaktiv), så lægger du et bevidst valg imellem påvirkning og reaktion. Det ser sådan ud:

Påvirkning => valg =>(re) aktion!

Fra nu af så læg mærke til de situationer, som generer dig. Kig så efter,hvor du kunne ændre dit ”valg” og gøre noget andet, eller tænke noget andet – altså være proaktiv!

Processen er forenklet sagt:

  1. Du bliver opmærksom på situationen -hvad sker der?
  2. Hvad gør (eller ikke gør), tænker og oplever DU inklusiv følelser og fornemmelser i kroppen?
  3. Hvilken virkning har dine tanker/handlinger?
  4. Hvad kunne du gøre/tænke anderledes, som var bedre for dig?
  5. Beslut dig for at gøre/tænke ja sågar føle det på en nye måde – det er at sætte et bevidst valg ind
  6. Øv dig – gør det! Og gør det igen og igen….du lærte heller ikke at cykle, det første minut du satte dig på en cykel

Tag styringen for dit liv i dine egne hænder og dermed få meget mere power!…som igen giver dig større indflydelse, der medfører mere styring og power….som atter giver endnu mere indflydelse og dermed endnu mere styring og power…som…You got the point 😉

En tanke om "En metode til Personlig Power"

  1. Måtte lige prøve kommentarfeltet:-))
    Og ening, det handler om at tage ansvar for sit liv, og slippe offerrollen, det giver så meget frihed:-))

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *