Boost dit selvværd i en travl hverdag – 2. tip

Hvordan er det gået med at være din egen bedste ven siden sidst – og dermed styrke dit selvværd?
(Læs evt. forrige indlæg om at booste dit selvværd – 1. tip).
Hvis det ikke er gået helt, som du kunne ønske dig, så læs videre her og få hjælp:
Kærligheds workshop

Ligesom de entusiastisk deltagere fik på Kærligheds-workshoppen forrige weekend.
Det handlede om kærlighed. Samtidig fik de styrket selvværdet. De 2 størrelser går hånd i hånd.

Det handler kort fortalt om at komme ind i Den Trygge Tilknytningsform.
Det er her, hvor du hviler i dig selv, hvor du kan sige til og fra på en god måde, og hvor du kan opleve kærligheden.

Der er en rigtig god grund til det, hvis du har svært ved at være din egen bedste ven. Uanset om du kan finde den gode grund.

I stedet for at slå på dig selv, for ikke at være din egen bedste ven – så vær nænsom og overbærende med dig selv!

Og helt ærligt, hvis du ikke skulle være nænsom og overbærende med dig selv, hvem skulle så?
Din mor, far, kæreste, børn, arbejdsgiver, kollegaer, venner?
Vent ikke på, at de måske kan være det. Du er voksen nu. Så start med dig!
Det vil få dig ind i din power.

Der er 5 grundlæggende “Gode grunde” til, at du kan have svært ved at være din egen bedste ven.
Her vil jeg give dig den første. Den er den mest enkle. Her er der intet, som behøver at heles, før du kan lykkes.
De næste grunde får du i de kommende blogindlæg +  hvad du gør ved disse:

1. Du har måske ikke lært at være din egen bedste ven?

Måske har du ikke lært, at det vigtigste i dit liv er DIG?
Men hvis du ikke tager dig af dig, hvordan skal du så være noget for andre? Eksempel: Hvis ilttrykket i flyvemaskinen falder, så er det livsvigtigt, at du tager iltmasken på selv, før du hjælper andre.

Hvis du ikke bliver tanket op, så løber du tør for “brændstof” – før eller siden.
Og hvis ikke DU tager dig af dig – hvem skulle så?
NEJ, andre skal ikke tage sig af dig, med mindre du er barn, gammel eller syg.

Du er dit ansvar!

Og hvis DU ikke tager dig af dig – hvad bliver det så for et liv, du får?
Vær her i verden som dig og prioriter dig selv og dine behov!
Det gavner alle: Dig selv, dine eventuelle børn, eventuelle kæreste, famile, venner og arbejde.

Hjælpe-tip:

  1. Når du opdager vigtigheden af, at du prioriterer dig, kan det for nogle mennesker være nok til at “få dig op af sofaen” og i gang med at være din egen bedste ven
  2. Lær af de, der allerede er gode til at være egen bedste ven:
    – Find dig nogle gode rollemodeller. Det kan være nogle, som du kender eller nogle, som er ude i verden (TV, Internettet, bøger)
    – Læs om eller Læg mærke til, hvordan de opfører sig overfor dem selv
    – Snak med dine venner om, hvordan I kan være jeres egen bedste venner
  3. Strukturer din nye tilstand at være din egen bedste ven:
    – Vælg ét fokuspunkt ad gangen, eksempelvis at tale pænt til dig selv (se flere på forrige indlæg)
    – Skriv ned løbende eller inden du går i seng: “Min. 3 gange i dag, hvor det lykkes mig at tale pænt til mig selv (eller hvad der nu er dit fokuspunkt)

God fornøjelse – og glæd dig til 3. tip og 2. gode grund i næste blogindlæg

En tanke om "Boost dit selvværd i en travl hverdag – 2. tip"

  1. Pingback: Boost dit selvværd i en travl hverdag – 3. tip | Connie Kragelund

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *