Angst for at miste

Stor angst for at miste ham

En kvinde i trediverne fortalte: Jeg er i et forhold med en ny kæreste. Jeg er meget glad for ham og det er gengældt. Men jeg kan ikke få bekræftelse nok. Jeg higer efter noget, som kan sikre mig, at han stadig vil have mig. Jeg har en stor angst for at miste ham, at han går fra mig.
Det går fint, når vi er sammen, der føler jeg mig meget opfyldt af kærlighed og lykke, men så snart vi ikke er sammen, sætter angsten ind. Jeg kigger hele tiden på min telefon og venter på, at han skriver til mig. Jeg tolker ned i mindste detalje, hvad han skriver til mig. Det er så hårdt og opslidende, og jeg føler, at angsten ødelægger forholdet fuldstændigt.

Det er præcis sådan man har det, hvis man har klassisk ambivalent/nervøs tilknytningsmønster.

Det er virkelig slidsomt for en selv og for forholdet. Det autonome nervesystem er i alarmtilstand (angst), og der er en hel del stress respons.

Selvom man siger til sig selv, at det nok skal gå, at han jo enten bliver eller går, men at livet går videre uanset hvad. Ja så vil den instinktive del af hjernen – den gamle, ubevidste del, der også kaldes automatpiloten – reagere med angst og en form for besættelse.

Hvorfor reagerer den ambivalent/nervøst tilknyttede sådan?

I automatpiloten er der kodet et tilknytningsmønster. Dette bliver dannet tidligt i vores liv. Mens vi er små børn. Det kan dog påvirkes hele livet igennem.

Mønsteret opstår som ubevidste forsvarsreaktioner mod at blive overvældet.

Det kan være af begivenheder (specifikke hændelser) eller det kan være af stemningen eksempelvis mellem mor og far, eller hos en eller begge af disse (stemningen kan være manglende nærvær, angst, stress, trusler, sorg osv.). Formodentlig påvirker stemningen i vuggestuen/børnehaven også, især hvis barnet er der i mange timer (en undersøgelse for ca 20 år siden viste, at børn, der var mere end 30 timer i institution, var mere aggressive og urolige).

Vi mennesker er flokdyr, så det er meningen, at stemninger skal påvirke os. Stemningen påvirker barnet mere end voksne.

Barnet har brug for en nærværende voksen for at nervesystemet kan udvikle sig sundt.

Den gode nyhed er, at vi er designet med den trygge tilknytningsform, og barnet skal blot opleve en nærværende, indlevende voksen 30%, så bliver den trygge tilknytningsform den primære (Kilde: Diane Pool Heller).

Selvom vi ikke har fået fyldt behovet for tryg tilknytning som barn, er det aldrig for sent. Som voksen kan vi hele de utrygge tilknytningsmønstre og fylde den trygge tilknytning op!

Det ambivalent/nervøse tilknytningsmønster udvikles, når barnet har oplevet kærligheden, nærværet. Men det så er blevet væk. Så er det måske kommet igen,. Blevet væk. Barnet har smagt kærlighed, nærvær og omsorg, men er ikke blevet mæt.

Derfor bliver man med dette mønster overoptaget af den anden og at få kærlighed.

Man har fået kodningen “Ja ja, i dag siger du, at du elsker mig – men i morgen er du nok væk”

“Dansen”

Tilknytningsmønstret bliver ikke lige aktiveret, hver gang man indgår i en relation. Typisk er kæreste relationer dem, der trigger mest. Og ikke alle kærester vil trigge mønsteret lige meget.

En kæreste med meget tryg tilknytning vil have en afsmittende effekt, så angsten vil være mindre eller helt væk. Desværre vil en med udpræget ambivalent tilknytningsmønster typisk miste interessen for en sådan kæreste. For den ambivalente har identificeret sig med at længes. Og man kan ikke længes, når kærligheden er fuldt ud tilgængelig.

Omvendt kan en med undvigende tilknytningsmønster få reaktionerne til at blusse op hos den ambivalent tilknyttede. For den undvigende har det med at trække sig. Eller bare glemme at give lyd fra sig. Og så ruller angsten for at miste.

En kæreste med desorganiseret tilknytning kan også puste til angstens ild, da den desorganiserede typisk er uforudsigelig.

Hvad kan man så gøre med angsten og besættelsen?

Tja, nu er automatpiloten ikke så nem at påvirke direkte, fordi den ligger i den gamle del af hjernen (hjernestammen og mellemhjernen), og derfor lytter den ikke til fornuften, når den er røget i alarmtilstand. Det er jo instinktive reaktioner, der har det ene formål, at vi (psykisk) overlever situationen (hensigtsmæssigt engang, da reaktionen opstod, men sjældent smart i voksenlivet).

Alligevel har jeg skrevet en bog om det ambivalent/nervøse tilknytningsmønster. Denne bog giver både større forståelse af mekanismerne og en hel del tips til at håndtere den ambivalent/nervøse tillknytning, uanset om man selv er det, eller den anden er.
Kærlighedens vildveje (Kan lånes på biblioteket)
Bagerst i bogen er et tillæg om de 4 tilknytningsmønstre inklusiv, hvad du selv kan gøre. Tillægget er lavet, for at du kan få det hurtige overblik.

Som altid anbefaler jeg desuden at arbejde ud fra 3 vinkler:

  1. Generelle metoder til at lande nervesystemet (ANS), eksempelvis vandtankøvelsen, den paradoksale forandringsmetode og ind-i-nuet øvelsen
  2. Generelle metoder til at styrke den trygge tilknytning, eksempelvis at være sammen med mennesker eller dyr, der har tryg tilknytningsmønster eller tryg tilknytningsøvelse
  3. Hele de specifikke aftryk (hændelser, stemninger). Dette er et stykke terapeutisk arbejde, som du kan lære på denne efteruddannelse: KærlighedsCoach/Terapeut (der lærer du også pkt. 1 og 2).

For den ambivalent/nervøst tilknyttede vil man altid skulle hele vreden. Vreden er en naturlig reaktion på, at man ikke fik det, som man havde brug for – og stadig ikke får det.

Det er almindeligt, at den ambivalent/nervøst tilknyttede ikke mærker vreden, men i stedet for er i offerrollen og mærker ked-af-dethed. Især hvis man også er i nærings/omsorgsstrukturen.

Vreden skal ikke udleves, men transformeres, så du får man power tilbage (ikke over nogen, men ift. til dit liv).. For den er livsenergi, som vi skal bruge til at få det, som vi har brug for og sige nej tak, til det, som ikke er godt for os. Vrede er derfor guld

Metoden til dette er nænsom, men må vi vende tilbage til en anden god gang.

Skriv gerne en kommentar, hvad der gav mest mening for dig i dette indlæg 😉

 

 

7 tanker om "Angst for at miste"

  1. Jeg sidder her, med tårerne trillende ned af kinderne. Jeg kan føle og genkende følelser i næsten hvert et ord. Jeg anede ikke at der fandtes en SÅ meningsfuld beskrivelse, med en samtidig anvendelse af uddybede begreber, så de nu pludselig står soleklare.. Jeg er ikke længere i tvivl, om hvordan jeg skal tage fat i det her,ellers temmeligt uhåndterbare kæmpe problem. Tusinde tak ❤ Jeg starter med at svinge forbi biblioteket på tirsdag. Og jeg glæder mig.

  2. Hej. Jeg har en kæreste der er sygeligt jaloux. Jeg undgår alle former for at skabe denne jalousi overfor ham da den ikke er behagelig. Han er for det meste jaloux når vi ikke er sammen og når vi så er hygger vi for det meste, nogle gange for han bare nogle “jalousianfald” der gør at han bliver virkelig ked af det og nærmest opgivende på forholdet, da det gør så ondt på ham. Vi elsker hindanden frygteligt højt og vil ikke miste hinanden, men hans jalousi er tit på randen til at ødelægge vores forhold… hvad tænker du en løsning kan være? Han har da han var lille haft det svært med omsorg fra hans forældre, og tænker det er en af grunden til “han ikke føler sig god nok”, og muligvis derfor også har resulteret i at han ikke kan mærke, den samme følelse som vi andre kan når nogle “elsker en”, han siger det føles helt tomt, uanset hvem det er. Jeg vil virkelig gerne kæmpe denne hårde kamp for at få han til at forstå at jeg elsker ham, og få han til at “falde til i forholdet”, hvad er dine forslag?

    • Kære Sara
      Det er så opslidende for begge parter, når jalousien stikker af med den ene. Problemet er, at det typisk er automatpiloten, som er i gang. Den ligger i den gamle del af hjernen, som er ubevdst.
      Jeg vil virkelig anbefale, at din kæreste får hjælp af en professionel, som kender til at arbejde nænsomt med traumeterapi.
      Kærlige tanker
      Connie

  3. Hej Connie

    Tusind tak for en fantastisk artikel , min tilstand giver så meget mere mening nu.

    Hvordan vender jeg vreden , som ikke føles som vrede men en kniv i hjertet til power ?

    • I første omgang er det godt at få hjælp til at transformere vreden. Det kan være hjælp fra en af de uddannede Relation&Tilknytnings (Kærligheds)Terapeuter, jeg har uddannet.
      Det er nemlig ikke ligegyldigt, hvordan man håndtere vreden. Acting out bygger eksempelvis bare vreden op, som at tisse i bukserne for at holde varmen.

  4. Det hele giver mening for mig, tydeligt og klart. Både at læse og på det personlige plan. Er nok forundret over hvor meget den gamle og instinktive del af hjernen kan påvirke og styre ens sindsstemning og handle mønster. Og ikke lytter til fornuft. Vigtigt at være klar over, da jeg oplever der er meget fokus på den kognitive del, og alt nærmest kan opnåes eller ændres ved positiv tænkning. Jeg forstår nu helt hvorfor det ikke har “virket” for mig. Tak
    Ser frem til du skriver lidt om vreden

    • Dejligt, at det giver mening 🙂
      Ja, vreden er en væsentlig størrelse i ligningen. Og så bliver mange overraskede, når de forstår vredens sande natur.
      Kh. Connie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *