Hvad står dit livs-barometer på?

Hvad står dit livs-barometer på?

Nu har vi lige et par dage tilbage af sommeren. Den gule duftende kornmark er blevet høstet (jo Virum ER ude på landet 😉 jeg plukker søde blommer og røde æbler i haven og efteråret er så småt i syne. Det er ret sikkert, at vinteren så vil afløse senere på året…

Nogle ville helst have sommer hele året, ikke bare dansk sommer, men sådan varm solrig tør sommer – andre, som jeg selv, elsker vejrets og årstidernes skiften. Elsker at hver morgen jeg kigger ud af vinduet, så kan jeg blive overrasket over vejret – både fordi der er endnu en dag med regn, eller fordi det i dag er sol og varmt. Én ting er sikker: Vores vejr forandrer sig og årstiderne skifter.

Er dit liv den evige samme daglige trummerum – eller går det op og ned? Er der højtryk eller lavtryk i dit liv? Begge dele er ret almindelige. Og begge dele kan være frustrerende, hvis der er FOR meget af dem!

Ved du, hvad der er rigtig almindeligt? Det er faktisk, at man oplever trummerum og op og ned på samme tid. At der sker en hel masse, men dit liv bliver ved med at være den samme trummerum! Kender du det?

Det konstante, stabile i dit liv giver tryghed og ro – forandring og uvished giver forstyrrelse, udfordring og udvikling. Vi har brug for begge poler, hvis vi vil leve et godt og tilfredsstillende liv…skulle jeg endda hoppe med på vognen og sige et lykkeligt liv?

Det naturlige er, at vores liv er blød sinuskurve. Som nat og dag naturligt følger efter hinanden. Det handler om at holde den sinuskurve på et niveau, hvor du stadig oplever glæde over dit liv – også når det går nedad, og du møder problemer eller modgang eller ganske enkelt er stresset eller gået grå.

Kunsten er at finde den balance, der passer til dig. Og her er der naturligvis ingen færdig facitliste, der passer til alle. Du er helt unik, selvom du måske også er helt almindelig. Derfor kan KUN du finde den balance. Finde ud af 3 ting:

  1. HVOR på livs-barometeret befinder du dig bedst (forandring-stabilitet)? Det kan og er som regel forskelligt på de forskellige områder i dit liv. Hvis du har et arbejde, hvor du og det er i evig forandring, rejser meget og har meget pres på, kan du have mere brug for ro på hjemmefronten. Omvendt kan det blive for meget, hvis du både har pres på økonomien måske er arbejdsløs, og samtidig bøvler rundt i dit kærlighedsliv
  2. HVILKE ting i dit liv, får dit livs-barometer til at være der, hvor du er i din unikke balance? Og hvilke får dig ud af balancen?
  3. HVORDAN kan du helt konkret designe din dag, din uge, dit år, dit liv, så det er muligt for dig at have dit livs-barometer til at stå, hvor det er allerbedst at være dig? Hvilke konkrete ting…bare en enkelt lillebitte hver dag…kan du gå i gang med allerede, når du har læst dette?

Hvis disse 3 ting ikke er nok til at skabe balance i dit liv og få dit livs-barometer til at stå, der hvor du trives, så kan jeg varmt anbefale at kigge nærmere på SE (Somatic Experincing). Du kan eksempelvis starte med at læse Peter Levines nye bog Den tavse stemme.

Lad mig høre om dine tanker og erfaringer omkring dit livs-barometer, og hvad du finder frem til i pkt.1-3: Skriv dine kommentarer (tryk på boblen oppe i højre hjørne)

2 tanker om "Hvad står dit livs-barometer på?"

  1. Hej Lone
    Mit korte svar: Ring til mig på 2424 8262
    SE vil gøre en verden til forskel for dig – det ved du nok allerede!

  2. Kære Connie.

    Jeg trænger til stabilitet, meget stabilitet, på jobbet som er stressende, men ikke mindst på hjemmefronten hvor ALT er ved at gå op i limningen.
    Hvis jeg nogensinde kunne finde denne balance, turde tro på mig selv og ikke mindst andre mennesker. De ting i mit liv der vil skabe en balance er hovedsaligt kærligheden og troen på at andre vil mig det godt. Ville turde åbne op, unden at være bange for at blive såret. Min dag ville være dejlig hvis jeg stod op og tog på job uden at bryde mit hoved med hvad min kæreste mon lavede. Havde troen på at han virkelig elsker mig og ikke ville gøre noget der ville gøre mig ked af det. Hvis jeg hver dag kunne stoppe disse tanker inden de ødelagde hele dagen og aftenen, så ville jeg være nået langt. Har læst om traume heling, og det er første gang jeg er nået dertil hvor jeg kan genkende stort set alt, så er det måske ikke kun mig der går rundt og har det ad h….. til?
    Håber jeg en dag får bugt med disse traumer, syntes jeg har fortjent det og ikke mindst mine nærmeste har fortjent det…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *